PolitikensLevnedsløb

Moral, I det hele taget var han

comme il faut.

»Poli-

tiken« var

særdeles

glad for sin Baron,

Men desværre. Ligervis som Bladet lod sig narre

af D'Hrr. Beck, Stettin — blev det skammeligt be

draget af Baronen. Thi da ogsaa

denne

»Politiken«s

Protegé omsider arresteredes, viste Bech sig jo at

være en Kommis. —

En af Bladets sidste Bulletiner om Hr, Bech for

talte følgende:

»Jens Asger Bech var en hyppig og spendabel

Gæst i Kisten. Han havde sit faste Stade tæt ne

denfor Rampen og udsøgte sig her med Kendermine

de mest værdifulde Sangerinder. For nogen Tid si

den forlovede han sig med en af de stedlige danske

Syngepiger; det var den smukke Amagerpige med

Kunstnerindenavnet Frøken Welandt, der havde

tændt en varig Gnist i unge Bechs letfængelige

Hjærte. Han tog hende med sig paa en Rejse til

Berlin, men afstod hende her til en god Ven. Nu

er den smukke Welandt en dansk Jægermestersøns

kaarede Brud . . .«

Ak.

Endogsaa denne danske

Jægermestersøn

blev smertefuld. Nogle Uger efter maatte »Politiken«

melde, at han var Konditorsvend. —

Hr. Flaneur lod modløst Spalten falde, foreløbigt.

Sagen var, at der skal Tid til alt.

Lytte til Flaneur var noget som en Del af Bour

geoisiet gærne vilde. Men at komme ned paa Scenen

for at

danse

efter Mandens Fløjte — overlod man

foreløbigt helt og holdent til Kommisserne.

Man var stadig ikke lidet reserveret. —

Hvad der var at overvinde hos de Dannede vil

kunne ses af følgende Betragtning, der blev bragt af

»Politiken« som højtideligt udstyret Spidsartikel den

23. Januar 1888 — altsaa paa en Tid, hvor Bladet

endnu ikke havde mistet

Erindring om Program

met (Side 9):

»Højstærede Hr, Redaktør! De optrykte forleden

,P olitiken “ s Levnedsløb.