PolitikensLevnedsløb

Det blev jo ingenlunde det sidste.

. ». . . Det ene havde flænget Kinden, det an

det, der var trængt ind i Hjærnen, havde øjeblikkelig

medført Døden.«

12/

. ». . . Forinden han aflivede sig, havde han

sagt til en Spækhøker i Nabolaget: »Nu gaar jeg

hen og hænger mig«.«

16/3. »En ung Dame, en 17— 18 A a r gammel, ka

stede sig ud i Set, Jørgens Sø . . .«

. (En

2 2

-aarig Mand med Underslæb skyder

sig paa Politikamret). ». . . Det svage Knald kaldte

de forsamlede Betjente til. Selvmorderen stod et

Par Sekunder oprejst, saa svingede han rundt og

styrtede baglænds om paa Gulvet. En Blodstraale

stod ud af Munden og flød hen over Gulvet.«

19/

. ». . . fandt han Bestyreren liggende paa

Gulvet, svømmende i sit Blod.«

Etc, etc, —

I Lægeerklæringen og Marine-Ministeriets Skri

velse om det bekendte Kadet-Selvmord samme A a r

hed det senere:

», . , Den Afdøde vides i ca. 3A A a r at have

næret levende Interesse for Detaljerne ved Selvmord.«

Der henvises særlig til en enkelt bestemt Lejlighed^

nemlig i Januar »da en ung finsk Dame havde aflivet

sig paa et Hotel her i Byen.« Endelig fremhæves

det, at »de i vore Dage saa hyppige detaillerede og

paa den mest pirrende Maade udmalede Beretnin

ger i visse Blade, saasnart et Selvmord finder Sted

. . . har været velskikkede til at hidse hans sygelige

Fantasi.«

»Politiken« aftrykte Erklæringen og begyndte sin

Kommentar saaledes: »Vi har i Ministeriets Skri

velse fremhævet (med spærret Skrift) de Punkter,

som synes os særlig bemærkelsesværdige.«

Hertil hørte ikke noget af det ovenstaaende.

»Politiken«s Tankegang i disse Ting belyses sær

lig i en Redegørelse fra Redaktionens Haand, skrevet

i en mere moden A lder: