50 / 176
47
(»Politiken« stiller sig i første Række
i Kampen for Hævdelsen af vore grund
lovsmæssige Rettigheder. — Side 9).
(
16
/e. 05). ». . , Enhver kender Eksempler paa,
at ubarmhjærtige eller taktløse Præster har fremkaldt
Forargelse og Uhygge ved Selvmorderens Baare, ja
over det Ord, vi anvender om dem, der har taget
deres eget Liv, er der udbredt en Skamplet, dette Ord
er ikke taget fra Sprogets rene Muld, det kommer
fra den uindviede Jo rd , det stikker som en Tidsel.
Men de, der ikke henter deres Begreber om Liv og
Død i Kirken, de, der betragter Selvmordet ikke som
en Skam og en Forbrydelse, men lige saa ofte som en
Ulykke, som et fortvivlet Menneskes sidste Udvej
eller som en Sygdom, for hvilken der ingen Helbre
delse findes, alle vi . . . vi burde vogte os for, at
ikke den borgerlige Skam knyttes til den kirkelige.
— — Ret til Arbejde, Ret til Frihed, Ret til Liv,,
og Ret til Død.«