52
Besad Kjøbenhavn ingen andre Forlystelsessteder
end disse til daglig tarveligt besøgte Theatre, vilde
de Besøgendes Antal vel heller ikke findes uforene
ligt med de trange Tider, end ikke om der ved en
kelte Lejligheder blev fuldt Hus, undertiden i det
ene og undertiden i det andet Theater. Saa megen
Velhavenhed er der tilbage her i Kjøbenhavn, at der
i adskillige Familier af og til er Raad for en Kome
diebillet.
Men til at fylde de andre Anstalter, hvor Folk
virkelig morer sig, dertil bidrager de
10 ,00 0
deres
rigelige Del. De lider kun lidet under Tidernes Tryk
og behøver ikke sætte Tæring efter Næring; har
de Lyst til at more sig — og dertil har de altid Lyst
— skaffer de sig Pengene af Principalens Skuffe el
ler Kasse, af Kreditorers eller andre Folks Lommer,
og paa Traktement til en Aften-Kæreste og hendes
Veninde behøver de ikke at knibe. E t Par Tusind
af dem er paa Farten hver Aften, og har de gen
nemsnitligt hver blot én Dame med, falder der fire
Tusind af Forlystelsesanstalternes Publikum paa de
res Part. De fordeler sig over Varietéanstalterne,
Café-Chantant'erne og Dansesale, efter forskellig
Smag og Stand, og bidrager til, at den
røde
Lygte
kan komme u d .------------
En Moralist vilde maaske heraf slutte, at disse
Anstalter burde indskrænkes i Tal eller forbydes.
Den Slutning gør jeg ikke; for af den A rt Forholds
regler opstod der rimeligvis megen Skade, men slet
ingen Gavn. Man berøvede skikkelige Folk Adgang
til billige Fornøjelser, og de
10,000
blev ikke bedre
eller uskadeligere, fordi de forlagde Aftensviren an
det Steds h e n .
«
Universitetskammerat.«
Denne Overlegenhed var ret betegnende for store
Dele af det ældre Bourgeoisi — Mennesker for hvem
»Forlystelser« og »Folkeliv« var Fag som man maa
ske ved Lejlighed »studerede«, men ellers nærmest




