PolitikensLevnedsløb

57 / 176

54
der kommer »unge Mennesker«, og Tyende, og Tyve­
knægte?« Ih, hvor rent forkert! »National« er
mere festligt end det kongelige ved en Première!
Publikummet er det bedste man kan tænke sig . . .
literært og ladet . . . ladet stærkt endda! — »Sorte
Niggere som laver Løjer?« Men du Godeste! Fore­
stillingen begynder med Prolog . . . fremsagt af Fru
Hunderup i Hvidt! — »Viser med Uartigheder, skre­
get af horrible Fruentimmere?« Paa min Æ re, kære
Herre — celebre, spirituelle Ydelser, tolket af de
nydeligste Damer! — »Nogle slemme gamle »Chan­
sonetter«?« Langtifra! Ganske vist — ærlig talt er
Rikke Olsen ikke mere hvad man kalder ung og smuk;
paa den anden Side synger Frøken Rikke saa for­
tryllende, at alle ellevilde glemmer alt! »Etablisse­
ment for tarveligere Naturer?« Tværtimod, min
Herre; hele »National« — endogsaa Duskene — er
præget af den gennemførte Smag!
(Literær Spænding!)
Prologen bestod forøvrigt af 4 Vers. Her er to
som Prøve:
»Den Hellighed, som vil, at vi skal tude
Og knæle sønderknust i Dynd og Støv
Og tørre Øjnene med Dogmers Klude
Den passer ej for os. — Se, Bøgeløv
Og Solskins dans paa Bølgekam derude
En Sommerdag! Lev ej som blind og døv!
Og skal du dø, saa heller dø med Latter
End med dit Øje fuldt af Taareklatter.
Løft Fader Holbergs A rv og se Dig ud!
S laa til Jeronimusser, Magdeloner,
Som retter mod de Unge Vredens Skud!
Se Henrik og Pernille! Hornets Tud
For Mund de sætter — blæser Glædens Toner,
Og unge Fruer gamle Knarke kroner
Med stolt Gevier! 0 , le dog, gode Danske!
Du maa, Skam, ej i Taarepersen granske.«