PolitikensLevnedsløb

lig foregaaet noget i hans Indre. — B lev en Skrupel

kvalt? — Thi han slutter med at sige:

(Mekanisk. Eksistensnød).

»Gamle kloge Blade skriger paa, at Pressen har

en vis Skyld i alle disse Selvmord, Pressen, der

mekanisk refererer alt, skulde tie, naar et Menneske

søger Døden for sin egen Haand. (Udraabstegnet

mangler).

Man vil ikke se, at Selvmordsmanien er en af

Eksistensnød avlet Tidssygdom, der omsider truer

med at blive permanent. Den paaføres ikke gennem

Reflektion, men er den direkte Følge af det sidste

Tiaars voldsomt skærpede Kamp for Tilværelsen, en

Kamp, hvor Nederlaget føles saa bittert, som det kun

føles, hvor der kæmpes uden Haab,

Hvad nytter det at Uglen, der sidder i sit Kirke-

taarn, udstøder vilde Skrig, saa tit den ser et Vrag

drive ind mod Stranden. Uglen, den kloge Fugl,

der aldrig selv har været ude i en Storm.

Ignotus.«

Næste

Dag kan »Politiken« melde følgende (jo

ikke

underskrevet Ignotus) :

(Voldsomt skærpede Kamp for Tilværelsen.)

»Den sidste Selvmorder:

Jo sias Andersson, der

skød sig paa Hotel d'Angleterre, var en 24-aarig

Mand af god Familie, født i Bohuslæns Skærgaard.

Han var for ikke lang Tid siden bleven ansat hos

Firmaet

Schmidt & Co.

i Gøteborg og var tor Tiden

paa en Forretningsrejse i S verig for at indkassere

Penge, Efter paa forskellige Steder at have inddrevet

Beløb til ialt 4000 Kr. lod han ikke længere høre

fra sig. En af hans Chefer rejste derfor efter ham,

men kom først hertil igaar, altsaa et Døgn for sent. . «

Næste

Dag (15/

.) skriver det støtte Blad :

»Smitter Selvm ord?

Vi for vor Part indser