47 / 176
44
ikke det Uforsvarlige i at referere Selvmord, og vi
har ingenlunde sét afgørende Beviser for, at Selv
mord smitter,«
(Redaktionel A rtikel).
(17/
2
.)
»Nyt Selvmordsattentat.
Iforgaars Mor
ges kom en ung net paaklædt Mand og anmodede
Værten paa
Hotel Kronprinsen,
Nyhavn Nr, 2 1, om
et Værelse. . . .
»Bring dette Brev til Politidirektøren«, sagde han,
idet han kastede Pistolen. » Jeg har begaaet Selv
mord og lægger mig nu hen paa Sengen for at dø.«
Han blev kørt til Hospitalet, men maatte vente
i Operationsstuen, mens en anden Mand behandledes.
»Nu er Selvmorderens Liv reddet. Med Kuglen
i Panden har han set en Mand med flækket Hoved
dø paa Operationsbordet. Maatte dette blodige Syn
skræmme ham, naar han atter føler Lyst til at gøre
Ende paa sit Liv,
(Altsaa: Det forsøgsvise Forinaningsstadium).
(19/
2
.)
To
Spalter om
»
Pressen og Selvmorderne.«
Pressen skal bare ikke skabe sig og blive bange,
siger »Politiken«, — Schiller og Shakespeare har
ogsaa
skrevet om Mord.
A lligevel bringer Bladet
25h.
tænksomt det næste
Selvmordsforsøg i — Petit!
(Altsaa: Experim ental Ignorering).
(27/
2
.)
refererer »Politiken« med stor Omstænde
lighed, at en 23-aarig forhenværende Handelslærling
har hængt sig. I et Brev, efterladt til Hjemmet, skrev
han følgende: ». . . Mange er ogsaa kede af Livet,
fordi de ikke kan holde paa Penge, saaledes at naar
f. Eks, de Penge, de har i Lommen, absolut skulde
bruges til nødvendige Ting, men dog bliver brugt til
Svir; til dem hører nu jeg. Og derfor, naar man
saa ofte læser, at den eller den har taget sig af Dage,
ja saa tænker man, det kan vel ikke være værre for
Dig end Andre, og saa gaar man paa den. Der gør