67 / 176
64
¿ion, hvor Menneskenes Skaber opretholder og be
hersker, er Skønhed, Varme, Lys og Frugt. Det syn
tes os som blev vi baarne hen, hvor Grænserne ud
slettes mellem Liv og Død . . .o g hvor Menneskene
ikke gruer eller skælver, men hvor de er som Vin
dens Susen i de hvide Sejl — den Kraft, der er og
bliver, som omsætter og forvandler den evige Livs
syre i det umaalelige ubegribelige Univers.
Ignotus.«
Der er gaadefulde Punkter i det ovenstaaende.
Man begriber næppe
helt
den fulde Mening, hist
og her.
»Politiken«s Julenumer derimod er klart.
(Livssyren).
Der var syv Bidrag. — Det første kriticerer kjø-
benhavnske Fruer. ». . . Hvilken Mængde fede over
flødige Kvinder, i moden og ung Alder. Kunde man
endda sælge dem, i hele Skibsladninger til Tyrken
. . . .« — Det andet handler beundrende om en
45
-
aarig Læge, der forlader Kone og Børn og rejser bort
med en Dame, »med et Par kulmørke, bløde Øjne
under svære Bryn, en blodrød Mund og et velformet
Bryst«. Som Modsætning fremstilles »en agtværdig
Mand og Familiefader«, der »ernærede sig som Kon
torchef i et af Ministerierne«, og blev
fristet
til at
efterligne ovennævnte, men lod være. »Fornylig er
han da ogsaa bleven udnævnt til Ridder af Danne
brog«. — Det tredje fortæller om en Løjtnant, hvem
Fernanda var »absolut utro«. — Det fjerde indfører
en Baron, som havde Samkvem med Prostituerede.
— Det femte besynger Voldtægt
en masse.
— Det
sjette beskriver, hvorledes en Kunstner manøvrerer
med tre Elskerinder i hverandres Paasyn; de to var
gift og den tredje nøgen; ingen Detailer er sparet. —
Det syvende er en satirisk Beskrivelse af Danmark;
paa 6 Vers. Det morsomme indskrænker sig til, at —
»Storken kommer tidt«.