69 / 176
66
Dog, netop saadan elsker og forstaar
vi ham — som
den,
der
hele
Livet rummer:
dets Fest, hvor Vinen over Bægret skummer,
dets Kongevælde og dets Stodderkaar
der er kun En, som aldrig ham forstaar:
Spækhøkeren — som Verden nu regerer;
som støtter Tronen, holder Hæren oppe
ser ned paa »Folket« fra sit Hovmods Toppe,
bestemmer Kunstens Kurs, forsimpler Festerne
og bygger Kirkerne og fodrer Præsterne.«
Dette Drachmanns Digt har her Betydning som
et Udtryk for hvad »Politiken« stadigt mere ivrigt
lærte Læserne: vær Helt. Dag for Dag docerede
man dette Dogme om det rent heroiske og
hele
Liv.
Vovede nogen at lægge et lille Ord ind for Spæk
høkeren, gik det galt. Man blev kaldt »August Iver
sen«, eller »ynkelig«.
Her er et Eksempel paa det sidste:
(To ynkelige unge Forfattere).
(7/ø.).
»Mer Omvendelse.
Digteren Gustaf Frø-
ding, . . . afsværger i en længere Artikel i Upsala
Nya Tidning næsten Alt, hvad han i bunden og
ubunden Form har sagt angaaende Kønsspørgsmaa-
let og Spørgsmaalet om Godt og Ondt. Han slutter:
Jeg vil ikke sætte mine Indfald, der let kan være
paa Vildspor, over det Nye Testaments Avtoritet,
der er mere overvældende for mig nu, end den har
været før, Saavel i Kønsspørgsmaalet som i Spørgs
maalet om Godt og Ondt henviser jeg derfor dem,
der har læst det, jeg har udtalt i Skrifter og Blad
artikler, til Bibelen, særlig til det Nye Testamente,
som Korrektiv imod mine her og andet Steds ud
talte Meninger.«------------
Det er uheldigt, naar intet Skuespil bliver hyp
pigere end dette: den unge Forfatter farer i Løbet
af tre, fire Aar hele Kompasset rundt, fra vild Op