![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0071.jpg)
SYVENDE K A P ITEL
1899
.
Kulturhistorisk set er
1899
et Mærkeaar. I hint
Aar lykkedes det nemlig — for at bruge »Politiken«s
Ord — Danmarks pæne Folk at demonstrere deres
egen Bravhed. Dette lykkes ikke ofte.
Lad os derfor se det sjældne Skuespil lidt nøje
an. —
Som Begyndelse citerer vi Hr. M. Pontoppidan.
(»Frit Vidnesbyrd« 18/5.
99
.):
»Et Jubelskrig.
I
Politiken
for 1, Maj stod en
Teateranmeldelse, der i høj Grad interesserede mig.
Det anmeldte Stykke var »Damen fra Natcaféen,
Farce i tre Akter af George Feydeau«, opført paa
Kasinos Teater, Førsteopførelsen havde fundet Sted
Dagen forud, og
Politiken
var i høj Feststemning;
Anmeldelsen maa nærmest betegnes som et Jubel
skrig — ikke saa meget over selve Stykket som over
den Kendsgerning, at et Stykke af den Art havde
formaaet at slaa an hos det københavnske Publikum.
»Tænk«! hedder det, »I Kasino blev der ingen
forarget. Folk lo og støjede af Glæde.«
Man kunde, mener vel
Politiken,
have frygtet For
argelse; thi Stykket er »af den aller dristigste Beskaf
fenhed«. Men tænk! Publikum var virkelig modent
lok til at gaa ind paa Dristigheden, ikke alene uden
it forarges, men endog med støjende Glæde.