PolitikensLevnedsløb

belskriget, og hvorvidt man — i hvert Tilfælde —

bør istemme det eller ikke, det skal jeg ikke udtale

mig om. Jeg optræder i denne Sag udelukkende som

den, der ønsker at holde en Smule Øje med Udvik

lingen. Ligesom man til Søs med visse Mellemrum

tager en Pejling eller et Lodskud, saaledes interes

serer det mig af og til at gøre en lille Observation

angaaende aandelige Strømninger og Tilstande, idet

jeg paa min maaske lidt tungnemme Maade søger at

gøre mig Rede for en eller anden Foreteelse, der har

forekommet mig at være i en eller anden Retning

betegnende. Saaledes er det gaaet mig med denne

Teateranmeldelse i

Politiken.

Straks jeg gennem

læste den, slog det mig, at den havde Karakter af

en rigtig Hjærteudgydelse, og at den kunde fortjene

en indgaaende Undersøgelse for at komme efter dens

egentlige Indhold.«

(»Politiken« 18A>.

). »Saa lykkedes det. Gen

nem

3—4

Uger hidset af den gemeneste Presses

Hyl og indirekte støttet af saadanne pæne Folk, der,

i selvgod Iver for at demonstrere deres egen Bravhed

og Dyd, ikke undsaa sig for at række de sjofle Reak

tions-Spekulanter en hjælpende Broderhaand, har det

faldefærdige Hørringske Ministerium endelig i Gaar

dekreteret Retsforfølgning mod Dr. Edv. Brandes.«

Om disse pæne Folk (D'Hrr, Herman Trier, Ha

rald Hoffding, Vilh. Andersen, Valdemar Vedel, M.

Cl. Gertz, Poul la Cour og Andre —

i Tallet)

meddelte »Politiken«, at de havde haft til Hensigt

som Abonnenter at foranstalte et Møde paa Con-

certpalæet for at protestere mod Bladets Journalistik.

»Tomme Vinde, giftigt Brødnid, Dannemænd,

Morgenstjerner, sædelige Livjægere, smaa Hunde,

Dydens Natvogtere, alderstegne Skriftkloge ,. . . .«

raabte »Politiken«s Redaktion,

Professor Gertz svarede:

»Til »Politiken«!

Den fælles Hovedtanke hos