PolitikensLevnedsløb

tragtning af medmenneskeligt Samliv. — — Af en

saadan Befolkning kan der meget vel bringes noget

brugbart ud . . . men der maa selvfølgelig da ikke

kæles netop for de daarlige S id e r

Enten maa der med et energisk, enstemmigt

Holdan ruskes op i den glidende Bevidsthed — hvis

dette endnu er muligt — eller ogsaa maa Foraaret,

som de Fintmærkende spaar os, bryde frem pludse

lig og straks, saa at den ny Sol kan tørre Pløret hen.

Sker intet af dette, er det lige saa vist, som om det

allerede var sket, at Sprøjtet fra Smudset omkring

os til den Grad gør Kjøbenhavns højere Lag beklik-

kede, at de lavere hverken kan eller vil kendes ved

dem, naar Solen en Gang bryder frem og belyser de

res Smuds i al dets Elende.

Ivar Berendseri.«

Til dette vidste »Politiken« ikke rigtigt, hvad det

skulde sige. Thi selve Studentersamfundets Formand

— la crème de la crème — kunde man jo ikke godt

tilintetgøre (som Professor Gertz) med et »Ganen

er for høj«, »bundløs Uopdragenhed«, eller andet sær

ligt susende.

Stikke det i Lommen var nu

ogsaa

kedeligt.-------

»Problemet løstes derfor endelig paa den Manér,

at en af »Politiken«s Stabsofficerer — efter at man

havde sovet paa Sagen — rykkede frem med en

Spidsartikel, hvori det velvilligt hedder:

»Sort Humør, kære Hr, Ivar Berendsen, ruinerer

Mennesket. Lad os være noget mindre nervøse.«

Og »Politiken« spægede

igen

sig selv,

Taalte

ikke

»Erotik« i Spalterne. Foreløbig.

Hvad den paa den anden Side

ellers

taalte i sin

korte Munkeperiode, vil man f. Eks. kunne se af føl

gende Citat (fra Hr, Cavlings Rejsebrev om »Hen

rettelse paa Gaden, Morderen i Lænker, Bødlen og

Bødlens Døtre«, 2S/2, 00.) :