PolitikensLevnedsløb

»Fra første Dag af, jeg deltog i det offentlige Liv,

Far jeg følt mig som en Stridsmand: for den frie

Tanke, for det frie Ord, for den uforfalskede Sand

hed.«

Heller ikke har der været svage Øjeblikke, hvor

han ligesom

forløb

sig:

»Jeg fortryder ikke en Linje af, hvad jeg har

skrevet.«

»Politiken« blev — om muligt —

endnu

mere sæ

delig efter denne Begivenhed. Det næste Nummer in

deholdt en

lang

Artikel om Sønderjyske Aarbøger,

en endnu længere om Kirkegaarden i Genua, og en

endnu længere om Kvæg og Frihandel. Hermed var

Tonen slaaet an: fædrelandsk, alvorlig, og saglig.

Men i Løbet af nogle Maaneder kom den jo

oven Vande.

Christensen

(Hr. Vald. Koppel) be

gyndte igen med Beretninger om sine Damebekendt

skaber, og Bjærgets andre Aander vovede sig at

ter ud.

Blandt Bladets Sorger dette Efteraar kan næv

nes, at Dr, H. Schwanenflügel — tiltrods for Hr.

G. B.s advarende Ord til unge, ynkelige Forfattere,

publicerede sin kirkelige Omvendelse. »Politiken«

bragte hele to Spidsartikler om dette bedrøvelige

Frafald.

I det Hele taget var det jo et Aar med megen Al

vor, Med Batailler af den vanskeligste Art.

Men Bladet stod sig. Holdt Skansen. — Oktober

Kvartal sluttede med et Oplag af »over 20,000 Ekspl.«

»Vi kæmper i Danmark mod en samlet Reaktion

af Højre og oftedølsk Venstre, Grosserere og Præ

ster, Knaldproprietærer og Ølkonger, Dommere og