89 / 176
8 6
Finland, nogle indsendte Aforismer, lidt Polemik
mellem to kunstinteresserede, og et ugentligt Bidrag
af Hr. Georg Brandes (1 om Zola, 1 om Zoologi, 2 om
Molbech) — begrænsede sig til følgende:
4
Bogan
meldelser,
3
Nekrologer, en Artikel om Sanatorier,
en Artikel cm Skolevæsen, en Spalte om Bocklin
og H/s cm Arkitektur. Punktum.
Dette var alt hvad Bladet kunde overkomme —
i fire Uger! (Se Programmet Side
9
),
Resten gik utrætteligt paa
denne
Melodi:
»Hør mig, I kølige Hj ærter i Nord — I som vil
Fryd i Forsagelsen finde — I gaar i Blinde, I gaar
i Blinde, — vil plukke Roser, hvor Roser ej gror.
— Aarene rinde — Kræfterne svinde — hvor er vel
Sneen, som faldt ifjor? — Ej I det tabte tilbage
vinde — Læg jer paa Sinde — da mine O r d
<•
(Af »Ti Digte«, anmeldt med stor Pomp ie/i. 01).
»Politiken«s fire første Aar af det nye Sekel ble\
Stilstandstider. Hørup afgik inden længe, men hans
Eftermand — Hr. Edv. Brandes — ændrede saa godt
som intet i det vanle. Endogsaa Bladets Oplag for
blev
omtrent konstant.
Lad cs derfor tage hele Perioden under ét.
Moralen først.
»Politiken«s Stilling til Moralen var bestandigt
smilende — i det ny Aarhundrede som i det gamle.
Hine uforsonligt haar de Ord som Dr. Edv. Brandes
havde brugt
paa
Side
79
—
Horkarle, Vellystninge,
Raahed
— hørtes kun ved denne ene Lejlighed.
Bladet talte ellers aldrig bibelsk
om
Forsyndelser imod
det sjette Bud. »Politiken« havde ofte Lejlighed at
komme ned paa Emnet, men den glemte ingensinde
sin Belevenhed. Selv naar
Gud
blev blandet ind i
Sagen, skete det med stor Elskværdighed,