PolitikensLevnedsløb

Et lille Afsnit fra en Artikel den 22/i. 01 er i

enhver Henseende typisk; Hundrede andre Steder si

ges væsentlig det samme. — Ved demie Lejlighed

var det Bladets

Christensen,

som ønskede at op

friske Mindet om sine erotiske Forbindelser i det

forløbne Aar; Antallet overstiger imidlertid hans Hu

kommelse, men han har en Støtte i sin Husholderske;

». , . Madam Hjort tænkte sig om et Øjeblik

og sagde:

— Var det ikke hende den franske, eller hvad

hun nu var, som sang, jeg véd ikke hvor. Det var

vist hende, der altid var saa kaad om Middagen og

som ved Desserten vilde have, at jeg skulde danse

Mavedans sammen med hende oppe paa Spisebordet.

Jeg udbrød begejstret:

— Ja, selvfølgelig. At jeg kunde glemme hende!

Gud, hvor man i Grunden er utaknemlig. Men nu,

kære Madam Hjort, kommer der noget, der er van

skeligere . . .

— Var det ikke i Begyndelsen af Juni Maaned?

spurgte Madam Hjort,

Jeg saa efter,

— Jo, det er.

Madam Hjort sagde med stor Bestemthed:

— Saa var det den lille mørke Dame som kom

her til Frokost og altid gav mig 2 Kr. i Drikkepenge.

— Herregud, sagde jeg halvt ærgerlig, ingen an

dre end hende; jeg havde glædet mig til, at det var

en helt anden, jeg havde glemt.«

Næste Uge fortæller Christensen i en Artikel, som

han kaldte

Indvielse

— Christensen var pyntelig

i alt — hvorledes han introducerer en

Elskerinde

i sit Ungkarlehjem.

Og saaledes videre. Roligt, regelmæssigt passede

man den stadige Undervisning for Herrer. —

»Politiken« glemte nu forøvrigt heller ikke Da

merne

Her er f, Eks. en Artikel fra den 24A.