PolitikensLevnedsløb

2%. kommer den næste Artikel:

»28

Damer og Herrer har i forskellige Blade of

fentliggjort følgende:

Vi Undertegnede, som personlig har kendt og

skattet Professor Chr. K. F. Molbech, erklærer her

ved som P ro te s t............

De fleste af

Politikens

Læsere vil sikkert undres

over denne Erklæring; thi de vil have bemærket, at

jeg d,

de dennes end ikke har nævnt Molbechs

Navn,«

Var det da ikke Molbech, De mente?

Jo, det var »afdøde Professor Molbech«,

Men, »det var rent paa Ideens Vegne, at jeg

engang vilde stemple en af de Kæmpere for Idealet,

som gav sig Luft i Nedrakningen af den nye Kunst,«

Kan det ikke tænkes De har overdrevet lidt?

»Min Skildring var skaansom, men hvert Karak

tertræk og hver Begivenhed, jeg meddelte var ren

og streng Sandhed.«

Men nu de

, som saa bestemt protesterede?

Fru Phister, Fru Eckardt, Betty Hennings, Olaf

Poulsen, J. L. Ussing, Edv. Holm, Vermehren, Saa-

bye, Chr, Krabbe o, s. v,

»Blandt de otte og tyve er der ikke faa Damer;

de er ni ligesom Muserne og som de evig unge . . .«

Men saa Herrerne da?

»Jeg vil paa ingen Maade sige de nitten under

skrivende Herrer noget ubehageligt. Men det er jeg

nødt til at sige dem, at de imponerer mig ikke.«

Derefter følger, for at disse stakkels Pernitten

gryn dog ikke skal gaa helt tomhændede hjem, en

lille Haandfuld Behageligheder:

»Vigtigperen«,

»Burrer«, »Snyltedyr«, »Hædersmænd«, »Gives der

Mage til Skaberi?«, etc, etc.

(Som vi saa paa Side

, var Dr. Edv. Brandes

en af dem der vil sige Sandheden, den

rene

Sand

hed, trods alt. Hr.

Georg

B,, skønt skaansom, yn

dede den rene og

strænge

Sandhed, Det er derfor