153 / 288
SKIBSBYGNINGSAFDELINGEN
26
. juli
1894
blev faget derefter optaget på højskolens program, og
fra
1
. februar
1897
ansattes den første lærer i faget. I august
1901
omdannedes lærestolen til et docentur,
1909
til et professorat.
Fra dette tidspunkt at regne blev det muligt for de studerende at
udføre eksamensarbejde i faget, som nu regnedes mellem hovedfagene.
Ingeniører, der ønskede skibsbygning som speciale, var ikke længere
henvist til udenlandske højskoler.
Undervisningen havde siden århundredskiftet været varetaget af
professor Carl Hansen; han afløstes i
1937
af professor, dr. techn.
C. W. Prohaska, som stadig leder afdelingen. Med den rivende ud
vikling, der var foregået indenfor faget, var det indlysende, at under
visningen måtte udvides, og i
1939
gennemførtes en særlig studieplan
for vordende skibsbyggere. Efter denne tredobledes forelæsnings- og
øvelsestiden i faget. Undervisningen, der forudsætter en særlig værk
steduddannelse på skibsværft, begynder i
5
. halvår. Fagene skibs-
maskinlære og krigsskibsbygning blev udskilt som særlige fag. Det
første er indtil
1953
blevet doceret af professor, dr. techn. J . L.
Mansa, og i det andet meddeles undervisningen af direktør, civilin
geniør N. K. Nielsen, Orlogsværftet.
Før
1939
var der ikke tale om nogen egentlig afdeling for skibsbyg
ning. De studerende var anbragt på maskiningeniørernes tegnestuer,
og eet lille lokale i den gamle læreanstalts kemiske fløj gjorde det ud
for kontor for professor og assistenter, bibliotek, samling og arkiv.
Fra
1939
fik skibsbyggerne egen tegnestue, fælles for alle årgange,
og der indrettedes et særligt lokale for assistenterne. I
1944
flyttedes
til de nuværende, midlertidige lokaler i Elektroteknisk fløj,
2
. sal.
Der disponeres her over
6
rum foruden tegnestuen. I biblioteket,
som nu er meget righoldigt på litteratur om skibsbygning, meddeles
en del af specialforelæsningerne. Disse støttes af lysbilledforevisning.
Afdelingen disponerer over ca.
3.000
lysbilleder, som for største delen
er fremstillet på afdelingen. I biblioteket findes også et emnekartotek
på ca.
20.000
kort, skabt i løbet af de sidste
1 5
år. Dette kartotek,
der stadig føres å jour, benyttes stærkt i undervisningen og har lige
ledes ofte været til nytte for værfter og rederier.
I tegningsarkivet findes et stort antal tegninger, dels elevarbejder,
dels tegninger fremskaffet fra industrien. Afdelingen er vel forsynet
1 4 8