42 / 209
H E L G E G A M R A T H
siden har en kirkebygning. Syd for de to pladser findes to gård
komplekser, hvorom man for det vestliges vedkommende finder
tøjhus (Armamentarium), kornhus (Horreum Publicum) samt
endelig rådhuset (Curia Urbana) - med tilhørende gader (Korn-
huusgade og Tøgehuus Gade). Den anden gård benævnes »Bur
sa«, hvilket må gælde hele det vældige anlæg; til dette kompleks
knytter sig gaderne Nedre og Øffre Bursgade, og desuden er en
pramkanal ført ind langs den ene af børslængerne. Særdeles interes
sant er udstykningen af grundene: store grunde dominerer mellem
de to torve samt i udvidelsens østligste områder, hvorimod man
mod vest træffer smågrunde. Noget helt for sig er de nordligste
kvarterer, der synes beregnet til bådsmænd og andre søens folk;
gadenavne som Fiskergade, Skibsfolksgade og Kongens Bådsmands
gade (r) afslører tydeligt dette forhold. Til sidst bør de tre havne
områder mod nord og øst fremhæves: Fiskernes »flåder« (Navalia
Piscatorum), borgernes flåder (Navalia Civium) og endelig de på
Børsen handlendes flåde (Navale Negociatorum Bursalium).3
Hvor fantastisk og mærkværdig planen end forekommer, kom
mer man ikke uden om, at mange af de enkeltheder, den rummer,
før eller siden - om end ofte på anden måde —realiseredes i Chri
stian IV ’s tid. Mest iøjnefaldende må vel nok planen om en børs
med børshavn, der realiter påbegyndtes 1619-20, siges at være,
men også skipperbydelen blev til virkelighed på samme tidspunkt
- først i »Skipperboderne« i årene efter Kalmar-krigen, siden i
»Nyboder«. Den storgrundsudstykning, der præger projektets cen
trale og østlige dele, genfindes —i noget anden skikkelse - i Chri
stian IV ’s første egentlige udvidelse af det gamle middelalderlige
København —nemlig Christianshavn, der anlagdes i årene efter
16 18 . Hvad endelig planen om det gamle slots flytning angår, tog
voldarbejderne til dette nye anlæg nord for byen deres - tøvende -
begyndelse i sidste halvdel af 1620’rne; hvornår ideen er opstået,
42