48 / 209
E G I L S K A L L
nemlig 19. marts 1683, til kongen indgivet forslag til laugsartikler
for kandestøberne.0 Forslaget afviger i særlig grad på et enkelt
punkt fra de endelige artikler, nemlig for så vidt angår den ovenfor
omtalte prøve. Ifølge forslaget skulle de tre slags tin svare til de
»tre tinbrikker som på rådstuen og hos oldermanden findes i for
varing, og som er støbt i den nu dertil anordnede form, . . . . så
hver brik af engelsk tin, som deri støbt vorder, vejer 12/2 lod og
krontin 13 lod og manggods 13 lod
2/2
kvintin«. Omregnet til
kvintin bliver tallene henholdsvis 50, 52 og 54^/2 kvintin. Intet er
her nævnt om mindre forme eller stemplede lodder. Det er vel
ikke usandsynligt at antage, at de endelige laugsartikler, for så vidt
angår bestemmelserne om tinprøverne, er udformet af Ole Rømer,
og at forslagets prøver er identiske med eller er afledt af de tid
ligere anvendte. Den 1 1 . maj 1654 fik nemlig Københavns ti kande
støbere af råd og borgmestre tilladelse til at oprette et laug, og i ti
den derefter er en eller anden form for tinprøver blevet afholdt.0
I laugsartiklerne af 1685 bestemtes det, hvorledes færdigvarerne
skulle stemples; engelsk tin med en engel og en kronet rose med
byvåbnet samt med mesterens navn og det årstal, han var kommet
i lauget. Hvis mesteren havde været i lauget før 1685, skulle han
lade sit stempel forandre og sætte årstallet 1685 i. Krontin skulle
stemples med byvåbnet og et kløverblad med mesterens navn og
årstal. Manggods skulle blot stemples med mesterens mærke to
gange. Der lovedes streng straf, hvis tinnets kvalitet ikke svarede til
stemplingen. Tinnet skulle være så lovligt, stærkt, tæt og smidigt,
som det burde, og måtte ikke på nogen måde forfalskes. For at
kandestøberlauget des bedre kunne »tiltage«, forbødes det køb
mænd og andre at indføre forarbejdet tin fra udlandet. Hvis sådant
indført tin fandtes hos nogen handlende, skulle det konfiskeres til
fordel for kandestøberlauget.
Den 9. marts 1740 skrev kommercekollegiet til magistraten,7
48