44 / 209
H E L G E G A M R A T H
vækst, som i alt fald kan aflæses af forstædernes stadige vækst,7
samt betænker Christian IV ’s iver for på alle områder at fremme
hovedstadens vækst og udvikling, forekommer placeringen af ud
videlsesskitsen rimelig netop i denne periode. I den forbindelse kan
man pege på, at Christian IV i 1607 - i en instruks til dr. Ionas
Charisius, der skulle til Nederlandene som kongens gesandt - samt
flere gange siden, opfordrede rige nederlandske købmænd og hånd
værkere til at indvandre til Danmark og slå sig ned i København,
hvor de dels kunne tilforhandle sig allerede byggede huse, men
også fik stillet i udsigt selv at måtte få anvist grunde, hvor de kunne
bygge, som det lystede dem.s
Mens terminus post quem således synes at ligge omkring 1606,
må man vel kunne sætte terminus ante quem til tiden omkring
16 18 , hvor den første virkelige udvidelse af København finder
sted med anlæggelsen af Christianshavn, og hvor Børsen får sin
endelige placering og udformning. Disse to nyanlæg, der ikke er
at finde på skitsen, ændrer - i alt fald for en tid - byens orientering
så radikalt, at tegneren næppe kan have lukket øjnene herfor, hvis
han ellers har haft en alvorlig intention med sit projekt.
Spørgsmålet om ophavsmanden vil vel altid forblive det dunk-
leste punkt i sammenhængen, men man kunne vel tænke sig, at han,
der næppe har været kgl. ingeniør, alligevel må søges i kredse, der
ikke stod kongen alt for fjernt, og kunne karakterisere ham som en
»lærd dilettant«, idet han ikke synes ganske upåvirket af den by
udvidelsesaktivitet og byplanlægning, der praktiseredes og disku
teredes i Nederlandene i slutningen af det 16. og begyndelsen af
det 17. århundrede. Man kunne her som mulige forbilleder og
forudsætninger
f.ex. nævne Amsterdams 4-længede børs fra 1607,9
de store halvmåneformede udvidelser af denne by, samt måske
også den store byplanteoretiker Simon Stevins forskellige by- og
byudvidelsesprojekter.10
4 4