47 / 209
D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
arresthus, hvor de måtte afvente deres straf, der første gang var
en bøde på 4 rigsdaler, anden gang 8, og tredie gang straffedes de
på kroppen.
Svende, der aflagde mesterstykke, kunne antages til mestre.
Mesterstykket skulle bestå af en lerform, hvori kunne støbes en
plade til en ottekantet flaske på 6 potter, en lerkandeform på 2
potter, begge halve dele lige høje og lige vide, så de passede til
hinanden, når de skulle sammensættes; endvidere en lerform til et
fad på 3 pund, heri skulle støbes to fade, hvoraf det ene blev gen
nemskåret, så man kunne se, om det overalt var lige tykt, og det
andet fad skulle gøres helt færdigt. Det hele skulle være jævnt og
uden huller. Kandestøberne måtte kun forarbejde tre slags tin,
nemlig engelsk tin, krontin og manggods. Til kontrol fandtes på
rådstuen og hos oldermanden originalforme og lodder. Original
formen skulle være så stor, at et stykke rent bly, der vejede et halvt
pund eller 64 kvintin, kunne støbes deri. Engelsk tin, der derefter
støbtes i formen, måtte højst veje 4 1/4 kvintin, krontin 44 kvintin
og manggods 46^/2 kvintin. Til formen hørte tre kobberlodder.
For nemheds skyld kunne mindre prøveforme indrettes med tilsva
rende små lodder; alle disse lodder skulle stemples af »vores til mål
og vægt deputerede«.
Kandestøberne plejede at blande tinnet med det billigere bly,
der er giftigt. Da blyet er væsentlig tungere end tinnet, skulle den
ovennævnte kontrol altså være udmærket. Ved en vægtfyldebereg
ning viser det sig, at engelsk tin måtte indeholde ca. 5 % bly,
krontin ca. 20 % bly og manggods henved 35 % bly. Til husgeråd,
der kommer i berøring med madvarer, er egentlig kun brugen af
engelsk tin helt forsvarlig, hvis blyforgiftning skal undgås, men der
findes ikke i laugsartiklerne nogen bestemmelse om anvendelsen
af de tre kvaliteter tin.
Politikommissionen havde forud for laugsartiklernes affattelse,
47