52 / 209
E G I L S K A L L
april.10 Heri erklæredes, at det tinarbejde, som af mestrene her i
staden forfærdigedes, i alle måder blev fremstillet i overensstemmelse
med laugsartiklerne af 1685,
°S
man håbede ikke, at nogen af lan
dets indvånere var blevet forsynet med ringere sorter. Angående
tutenagen erklæredes, at det meget vel kunne blandes i tin, men
ingenlunde til nogen nytte eller fordel, hverken i henseende til ku
lør eller klang, for oldermanden havde forfærdiget to tallerkener
med en tilsætning af omtrent 1/40 tutenage, som man bad magi
straten sammenligne med to andre tallerkener af rent engelsk tin.
Yderligere fremhævedes, at tutenageholdigt tin var dyrere end al
mindeligt tin, og at en svovlagtig materie, der krævede to å tre gan
ges smeltning ved stor hede for at udlutres, bevirkede, at tinnet
borttæredes. Endelig anførtes, at det ifølge laugsartiklerne var
kandestøbeme forbudt under deres rettigheders fortabelse at for
falske tinvarer, og man håbede, at magistraten ikke ville frem
stille sagen på en sådan måde, at kandestøberne blev skadede der
ved, navnlig da de daglig viste prøver på, at deres tinvarer var lige
så gode som de engelske, lige bortset fra klangen.17
Kandestøbemes svar har aldeles ikke tilfredsstillet myndighe
derne, for af magistratens resolutionsprotokol fremgår det, at kom-
merceråd Konemann ved en vis Johan Christian Jonsch ville lade
udføre prøver med tutenage.18
Denne Jonsch er født omkring 169619 i Schlesien og vandt 2 1.
juni 1728 borgerskab i København som pitzerstikker (signetstikker)
og lakmager.20 Han har udført talrige signeter med våben etc. i
karneol, krystal o.a. for kongefamilien og statsadministrationen.21
Da Schlesien er rigt på metaller, og der her senere iværksattes en
betydelig produktion af zink, er det rimeligt at tro, at Jonsch også
har haft nogen viden i metallurgisk henseende. Den 6. august 1740
skrev han på tysk til magistraten,22 at »ein hochloblicher Rath«
har bedt ham meddele nogle af sine videnskaber, særligt om han
5 2