55 / 209
D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
I magistratens resolutionsprotokol er der ud for indførslen af
skrivelsen gjort bemærkning om, at sagen skal bero, »til det om
tutenage er afgjort«.27
Det var dengang almindeligt, at magistraten førte mundtlige for
handlinger med borgere, der henvendte sig til den. Det har været
nødvendigt, fordi mange havde svært ved at udtrykke sig skriftligt.
Hverken Jonsch eller oldermanden har selv skrevet deres breve, de
har nøjedes med at sætte navn under, og man må så håbe, at
skriverne har formået at fremstille sagerne rigtigt. Når en henven
delse til magistraten medførte mundtlige forhandlinger, blev der i
resolutionsprotokollen indført et referat, som oftest desværre meget
kortfattet. V i har kun Jonschs ord for, i skrivelse af 24. februar
1 7 4 1,2S at magistraten har bedt ham om at anlægge en tinfabrik.
Han skrev nemlig, at han har fået befaling til at søge sig et loge
ment og værelser, som var passende dertil. Han havde set på to, et
på Nytorv, og et i Gothersgade, hvert af dem skulle koste 30 rd.
halvårlig i husleje og stod klar til indflytning straks. Han udbredte
sig noget vidtløftigere om fabrikkens indretning, da han frygtede,
man ikke har forstået ham rigtigt. Fabrikken skulle producere såvel
tin som tombak, som kunne afsættes til henholdsvis kandestøbere
og metalarbejdere (guldsmede, gørtlere, sværdfegere m.v.). Han
formodede, at hans fabrik ville blive hilst med glæde af disse af
tagere, for han ville levere metallerne bløde, hårde eller af mellem
sort, nøjagtig som enhver af dem måtte ønske; ikke billigere, men
dog til samme pris som de varer, man sædvanligvis måtte have be
sværet med at indforskrive fra udlandet. Han havde dog en lille
klausul: hvis der skulle være kandestøbere, der ville have noget
støbt med klang, så måtte de lade dette ske i fabrikken, for hem
meligheden derved burde kun røbes for de svende, der under eds
aflæggelse skulle antages til denne. Hvis kandestøberne kendte
hemmeligheden, ville hverken kongen, kompagniet eller fabrikken
55