D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
altså løn, han forlangte. Hertil svarede han, at det ville være let at
levere de 100 skippund årlig, når han havde fabrik og materialer,
at hans omkostninger hidtil havde været 436 daler, og at han øn
skede 300 daler i pension årlig. Det stempel, oldermanden omtalte,
kunne Jonsch selv forfærdige, og han mente ikke, at der ville være
nogen vanskelighed ved at sætte stempel bag på varerne.39
På grundlag af det her refererede møde og et andet, hvor nogle
magistratsmedlemmer i Jonschs værksted havde overværet støb
ning, kunne magistraten afgive indstilling til kommercekollegiet
den 8. november 1 741 . 40 Om støbningen i Jonschs værksted for
klaredes, at magistraten havde foretaget prøve i henhold til kande-
støberlaugets artikler, hvorved metallet fandtes at stå mål med
engelsk tin. Denne prøve, der jo var beregnet på bly-tinlegeringer,
kunne selvfølgelig ikke fortælle noget som helst om dette »metals«
kvalitet. Hvis legeringens indhold af tutenage = zink var tilstrække
ligt højt, blev de af legeringen støbte lodders vægt mindre end prø
veloddets, eftersom zinks vægtfylde er en smule lavere end tins. I
indstillingen støttede magistraten Jonsch, idet man navnlig lagde
vægt på, at fremstillingsprisen ville blive lavere end først beregnet.
Den pris, til hvilken fabrikken skulle levere kandestøberne metal,
foresloges ansat af magistraten selv, såfremt kongen ville gå ind for
projektet. Det nævnes sluttelig, at kandestøberne ikke havde noget
at indvende mod kvaliteten eller prisen.
Den 29. november 1741 havde kommercekollegiet svar til
Jonsch.41 Før han kunne gøre sig forhåbning om nogen understøt
telse, måtte han gøre nærmere rede for sit metal. Man kunne ikke
af prøverne se, hvad det bestod af, og man var ikke overbevist om,
at det ville være billigt at fremstille. Han måtte først åbenbare sin
fabrikationshemmelighed, arcanum compositionis, og hvis så fore
havendet var nyttigt og praktikabelt, skulle han få den årlige pen
sion, han havde bedt om. Kommercekollegiet havde på dette tids
59