53 / 209
D E N E N G E L S K E T I N F A B R I K
kunne finde ud af, hvorledes man fremstillede såkaldt engelsk tin.
Han har, erklærede han, været så heldig at udfinde hemmeligheden
ved det engelske tin, hvorpå Konemann har tilsendt ham et stykke
tutenage for at gøre prøve dermed. Han er kommet til det resultat,
at engelsk tin findes i tre sorter, nemlig en »gantz harten«, en
»weicheren«, og en »gantz weichen«. Med hensyn til tutenage
mente han, at englænderne anvendte det til deres guldlignende
»Printz-Metal«.2i Jonsch mente også, at det hvide »Printz-Metal«
kunne fremstilles af tutenage, hvilket han »bis nur auf einige
Punckte schon heraus habe«, og at englænderne blandede tutenage
i sølv og derved »formerede« det; denne metode gav dog et metal,
der endnu ikke var anvendeligt.
Dernæst opremsede han, hvad disse metaller kunne anvendes til:
det gule metal til tobaksdåser, som betaltes bedre end dem af sølv,
kårder, spænder, knapper, seletøjsbeslag, fødder til kakkelovne, lyse
stager, stokkeknapper, skeer, signeter, alle slags beslag; til det nye
slot kunne der fremstilles lysekroner, eftersom dette metal altid holdt
sig rent og ikke løb an, det kunne anvendes til tapeter, og hvad flere
kuriøse sager der kunne være. A f det hvide metal kunne der frem
stilles lignende varer, og hvad man ellers kunne forlange. Jonsch
lovede, så snart han havde de dertil nødvendige ovne i orden, at
levere prøver på alle disse metaller. Han glemte ikke at nævne, at
han havde anvendt megen tid til eksperimentering, og at han der
ved havde skadet sin sundhed; han håbede derfor, at magistraten
ville anbefale hans ansøgning til kongen om en årlig pension.
Den 26. september indkom en prøve fra Jonsch, og han og older
manden indkaldtes til møde på rådstuen. De mødte den 28. sep
tember; oldermanden fik besked om at levere den i laugsartiklerne
omtalte prøveform, og Jonsch skulle levere prøve af tutenage »med
klang udi«. Noget udførligere referat fra mødet eksisterer desværre
ikke.24
53