E T U D V I D E L S E S P R O J E K T T I L K Ø B E N H A V N
vides ikke bestemt, men en samtidig iagttager - en fransk gesandt -
véd at berette, at kongen allerede før Kejserkrigen tumlede med
sådanne planer. Skanserne, som var forudsætningen for det på
tænkte, men aldrig realiserede slot, placeredes ved St. Annæ Bro
(der lå nær den nuværende Toldbod), og det var - som bekendt -
herudaf, det nuværende Kastel siden udviklede sig.4
Mest særpræget er dog vel nok befæstningskæden, hvor man
kun finder det fra ca. 1600 aldeles dominerende bastionære system
svagt antydet på »Arcis Regis novæ area«, men ellers ikke på hele
landsiden; den må nærmest karakteriseres som en »æventyrby«-
befæstning, og det er nærliggende at formode, at den har været
korttegneren et uvedkommende problem.
Er planen eller skitsen det rene opspind uden ringeste forbin
delse med virkeligheden, så peger den dog alligevel på flere af de
problemer, der i begyndelsen af 1600-tallet toges op til realistisk
overvejelse. Mens vi gemmer det vanskelige spørgsmål om op
havsmanden til senere, skulle en omtrentlig datering dog således
nok være mulig; her kommer rent faktiske forhold os da også til
hjælp. Christian IV foretog i 1606 en række opkøb af store arealer
- af O. Nielsen anslået til ca. 300-400 tdr. land - nord for den
gamle by. Nogen rimelig forklaring på disse særdeles kostbare
grundopkøb, som bortset fra Rosenborg først betydeligt senere
fandt anvendelse til bl.a. Nyboder, St. Anna Rotunda (1640 ff.)
og den endelige byudvidelse mod nord fra 1649 ff., er ikke givet;
men at kongen allerede 1606 må have overvejet en byudvidelse,
fremgår så meget klarere af, at han ikke skilte de erhvervede om
råder fra den gamle by, men faktisk anerkendte, at de hørte ind
under byen.1’
Når man samtidig vil erindre den vældige økonomiske ekspan
sion, som fandt sted i hovedstaden netop i perioden fra ca. 1600 op
til Kejser-krigen,0 hvortil formodentlig kommer en befolkningstil
43