34 / 192
Fra Lavets Opløsning i
1526
til
t
6
i
3
.
23
ger. Forøvrigt var Lavet i den nordiske Syvaarskrig sik
kert stærkt optaget af at sy Stovler til Hæren. I Oktober
1563 vil Kongen, at enhver Skomager skal gjore ti Par
stakkede Knæstovler, der skulle uddeles til Knægtene i
deres Lon og bruges paa det forestaaende Vintertogt; sam
tidig skulde enhver Skomager levere ti Sække af tyndt
Smurtlæder eller Kalveskind, hver Sæk en Alen bred og
tre Kvarter dyb med en stærk Sammentrækningsrem for
oven. I September Aaret efter lægges det alle Landets
Kjøbstæder paa Smde at befale Skomagerne at gjore Sko
og Stovler, der kunne sendes til Lejren og sælges til Krigs
folket.
Paa den T id har Kongemagten sikkert gjærne villet
staa i venlig Forbindelse med Kjøbenhavns Skomagerlav,
og endnu i 1584 er Forholdet saaledes. Frederik II ud
steder i dette Aar et Brev om, at Landsbyskomagere ikke
til Forhandling maa føre Sko og Stovler til Kjøbenhavn,
og at Bønderne omkring Byen ikke indbyrdes maa lade
gjore og sælge Sko eller Stovler til Forprang. Men der
begynder at lyde ligesom en anden Tone i Kjøbenhavns
Magistrats Vedtægt fra omtrent samme Tid. Det kan kun
være Skomagerne kjært, at Slagterne i den fik Ordre til
kun at sælge Huderne af de Kreaturer, de slagtede, til »bo
siddende Skomagere her i Byen«, men noget anderledes
forholdt det sig sikkert, naar det derefter lægges Skoma
gerne paa Sinde ikke herefter at bruge russisk Læder til
deres Sko og Stovler, »ti det holder intet for Vandet, og
Folk bliver forraadt med det«.
Magistraten indskærper
desuden, at det i Lavets Artikler paabudte ugentlige Efter
syn hos alle Lavets Medlemmer ved to Mestere ufravigelig
maa finde Sted, saaledes at hvad de finde af daarligt A r
bejde ikke som tidligere skal bringes for Lavet, men til
Kongens Foged, der sammen med Byens Kæmner skal
træde straffende op.
O g saa sætter Magistraten endelig