40 / 192
Garveriforhold og nye Artikler.
29
ligere nævnte Skomager Didrik von Nus skal have været
den Første, der beredte Pundlæder her, og den Barkmølle,
han sammen med en anden Skomager fik Ret til at an
lægge i 1599, skulde selvfølgelig skaffe dem Bark til deres
Garvning. Naar der nu optraadte særlige Læderberedere,
har dette næppe været efter Skomagernes Ønske, de vilde
ganske sikkert ikke have deres Haandværk revolutioneret.
O g da Kristian IV i 1.635 gav Læderberederne i Kjøben-
havn Monopol paa at berede »Pundlæder, Overlæder og
Basan«, saaledes at dog Skomagerne fik Ret til at garve til
eget Brug men ikke til Salg, viste Skomagerne sig alt
Andet end lovlydige.
Kampen mellem de to Haandværk var begyndt noget
for. Da Garverne i 1633 havde faaet Tilladelse til at drive
en Vejrmølle udenfor Norreport som Barkmølle, sluttede
sex Skomagere sig sammen for ogsaa at skaffe deres
Haandværk en Barkmølle. For 500 Rd. erhvervede de en
noget forfalden Mølle ved Værebro mellem Frederikssund
og Roskilde, to af dem, Gert Henriksen og Villum Klink-
hammer fik i 1634 »paa menige Skomageres her samme
steds deres Vegne« Kongens Skjøde paa Møllen med Ret
til at flytte deri til Norrebro, hvor den ogsaa blev opsat,
omtrent hvor Guldbergsgade Nr. 3-5 nu ligger.
Men dette kostede Penge, og da Skomagerlavet, hvem
Møilen atter og atter blev tilbudt, afslog at overtage den,
vidste Skomagerne, der havde faaet den tilskjødet, ikke
deres levende Raad. Men saa bleve de hjulpne af — Gar
verne.
Under 15. Oktober 1635 udstedte Kristian IV et
nyt Skjøde til Læderberederne Anders Pedersen og Lam
bert Galde paa den Mølle, »som Vi Skomagerne her udi
Byen paa nogle Aars Tid naadigst bevilget haver«.
O g
Garverne synes fuldstændigt at have vundet et Par Sko
magere, saaledes at de helt gik over til det nye Haand
værk, hvad deres Fagfæller lod dem høre i en Retssag,