46 / 192
Garveriforhold og nye Artikler.
35
om Aaret, der skulde indkræves af to saakaldte Skaffere.
Beløbet, der herved indkom, skulde være til Syge- og Be
gravelseshjælp, og i Bestyrelsen af dette Beløb skulde Sven
dene »have en Mester af Lavet til Formand«, der desuden
skulde »holde god Ordning og Skik i Alt, hvad Svendene
kan være angaaende«.
Svendene, der forøvrigt alle fik
samme Lon — Artiklerne sige, at »ingen Skomager maa
give deres Svende til Lon, en mere end en anden« —
søgtes sat under Opsigt, hvad der sikkert kan have været
ganske forsvarligt.
Artiklerne vise i en anden Bestem
melse, at Svendene godt forstod at slaa sig løs. »Under-
staar nogen Skomagersvend«, hedder det, »at gjore sig
flere ørkesløse Dage end Mandagen alene og ikke forfojer
sig paa sin Mesters Arbejde om Tirsdagen betids Kl. 5 og
gjor sit Dagsværk«, ifalder han baade Bøder og Straf.
Herefter synes Mandagen fuldstændig at have været prisgiven
som Arbejdsdag, det gjælder kun om at redde Tirsdagen,
og det gjor ikke noget stærkt Indtryk, naar det derefter
hedder i Paragrafen: »dog skal ingen Skomagersvend heraf
tage Aarsag at være ørkesløs om Mandagen og ej heller
raade andre Svende fra deres Mesters Gjerning enten 0111
Mandagen eller andre Sognedage«.
Det er forøvrigt ikke
alene her i Landet, at særlig Skomagersvendene holdt »blaa
Mandag«.
Kjøbenhavns Skomagere have utvivlsomt været glade
ved nu paany at kunne samles i et Lav.
De anskaffe da
ogsaa et nyt, anseligt Segl, som bl. A. hænger under to
Dokumenter, hvorved Kjøbenhavn i 1648 deltager i Valget
af Frederik III som vordende Konge. Skomagerlavets O l
dermand Jens Andersen Næsted staar her i Række med
Byens øvrige Oldermænd, ligesom Oldermanden Jens
Olufsen i et lignende Dokument fra 1650.
Seglet, der er
gjengivet her nedenfor, er væsentlig en Efterligning af
Lavets tidligere Segl, men naar der i Afbildningen af det
3
*