![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0048.jpg)
Garveriforhold og nye Artikler.
37
ikke alle ere bevarede. Den første Klage, vi kjende noget
til, er fra 1651.
Den gik ud paa, at der »af adskillige
Bonhaser saavel inden som uden Byen skete dem Indpas
udi deres Haandværk, dem til største Skade og Afbræk«.
Kongen sendte Klagen til Byens Magistrat med Paalæg om,
at saadanne Bonhaser skulde afskaffes.
Hvad Magistraten
gjorde, kan dog ikke paavises.
O g nu kom der vanske
lige Tider, der kulminerede i Kjøbenhavns Belejring, hvor
efter vi i 1
66
1 se den frie Rigs- og Stabelstad Kjøbenhavn
komme Skomagerne imøde, selvfølgelig efter en ny Klage,
hvori de beraabe sig paa, at »de ej alene udi forløben
Krigs- og Belejringstid store Kontributioner og Indkvarte
ringer haver udstanden, men endnu maa bære daglig
Tynge«. Lavet fik herefter ubetinget Eneret; Ingen, der
ikke var Medlem af Lavet, maatte »gjore eller bruge Sko-
magergjerning«, og saa blev der desuden rejst det Gjærde
om Mesterstillingen, at den, der vilde være Medlem af
Lavet, først skulde have arbejdet eet Aar hos en Mester i
Lavet.
Kun Mestersonner og de, der ægtede en Mester
enke eller en Mesterdatter, fritoges herfor.
O g saa stille
des endelig Skomagerlavet hojt over Skoflikkerne, der
havde faaet Lavsartikler i 1634. De Svende, der vilde være
Skoflikkere, skulde »tage deres rigtige Afsked og Skuds-
maal fra Skomagerlavet«.
Her var en Begyndelse til den ønskede Tilbagevenden
til Tilstanden for 1613, og den kom ved Magistratens
Hjælp, til Trods for at den i 1660 grundlagte Enevælde
utvivlsomt ønskede at føre Lavsudviklingen i frisindet Ret
ning.
Des forunderligere er det derfor, at Skomagerne
under 20. Juni 1681 fik nye af Kongen givne Artikler, der
gik endnu et Skridt videre paa den i 1661 betraadte Vej.
Kommercekollegiet havde foreslaaet Artiklerne allerede i
1679, men de vedbleve at henligge som Forslag, til Sko