49 / 192
38
Garveriforhold og nye Artikler.
magerne i Marts 1681 satte sig i Bevægelse med en ny
Klage og det med den Virkning, at Artiklerne nn bleve
udstedte.
Artiklerne fra 1623 havde i dem indgaaet en
noje Forbindelse med Bestemmelserne fra 1661, og saa
paabød de endvidere, at Ingen maatte nedsætte sig som
Mester, for han i Brødrenes Nærværelse havde tilskaaret
og forfærdiget et Par Stovler og et Par Sko. Mesterstyk
kets Gjenindførelse var naaet herved, og saa blev den be-
staaende Mesterkorporation yderligere begunstiget ved en
Bestemmelse om, at Mestersonner ligesom Mesterenker og
Mesterdøtre, »der forsorgedes i et ærligt Ægteskab i Lavet«,
skulde nyde dette for halv Betaling. Den eneste Bestem
melse, der gik i den frygtede frisindede Retning, var den,
der gav enhver Skomagermester Lov til at holde saa
mange Svende, han kunde og vilde. Saa fandtes der ende
lig ogsaa en Bestemmelse om Skomagernes Forhold til
Garverne.
Det nye Garverhaandværks Opkomst gjorde
det nødvendigt, og Forholdet ordnedes efter Omstændig
hederne ganske heldigt for Skomagerne. De fik ikke alene
Ret til hver for sig at garve det Læder, de selv behøvede,
men ogsaa til at overlade hinanden af hvad de saaledes gar
vede ; herud over maatte de imidlertid ikke gaa, altsaa ikke
sælge til Nogen udenfor Lavet, alt Saadant var forbudt
under deres Lavsartiklers Fortabelse.
Disse nye Artikler kom dog ikke til at gjælde i lang
Tid. I December 1681 udstedte Kristian V en for Lavs
forholdene gjennemgribende Forordning, der efter sin før
ste Paragraf syntes at skulle gaa ud paa at hæve alt Lavs
væsen; i Forordningens Indledning omtales Kristian IV ’s
Bestemmelser om Lavene som særlig gode og efterlignel-
sesværdige, men derefter gaar Forordningen over til paa
en underlig Maade at lade Forholdene vedblive at bestaa,
væsentlig som de vare.
Alle Lav maatte imidlertid for