44 / 192
Garveriforhold og nye Artikler.
33
som absolute sociale Modsætninger, de kunde finde hinan
den endog saaledes, at de kunde arbejde sammen. Garver
nes Barkmølle udenfor Norreport ejedes i 1655 af ti Gar
vere og fire Skomagere — de Sidste vare Skomagerne
Clavs Weboe, Peter W eboe, Thomas Nielsen og O lu f
Bentsen — og saavel Garverlavet som Skomagerlavet ret
tede under samme Dato i November 1663, altsaa ganske
sikkert efter forudgaaet Aftale, Andragender til Kongen,
der gik ud paa ganske det Samme, nemlig Opnaaelsen af
Forbud mod al Udførsel af raa Oxe- og Kohuder, hvad
dog Statskollegiet fraraadede.
Trods Kristian IV ’s Ophævelse af alle Landets Lav
(1613) existerede der altsaa et Skomagerlav. Sagen er, at
Tidens Krav vare stærkere end Kongens Vilje. I en For
ordning af 1621 maatte han tillade Mesterne i ethvert
Haandværk med Borgemesteres og Raads Betænkende at
forfatte nogle visse Vilkaar, som skulde være forbindende
for alle Flaandværkets Mestere og Svende, og nu udstedte
Kjøbenhavns Borgemestere og Raad lidt efter lidt en Række
Lavsartikler, der dog naturligvis paa mange Punkter bare
Præget af Kongens Syn paa Lavene; vi kunne se det af
Skomagernes Artikler, der ere af 22. Marts 1623.
Lavet fik saaledes ikke nogen absolut Eneret, Bestem
melsen fra 1609 lød igjen i de nye Artikler; hver Onsdag
og Løverdag maatte der sælges nyt Fodtoj i Kjøbenhavn
af Udenforstaaende, og det forbødes Lavets Medlemmer i
deres Sammenkomster at vedtage nogensomhelst Beslutning
0111 Prisen paa deres Arbejde. De skulde staa lydige over
for Byens Magistrat. I Lavets fire bestemte Kvartalsmøder
skal »En af Raadet være hos«, Valget af Oldermanden, der
skal vexle hvert Aar, er afhængigt af Magistraten, idet den
dertil skal udse den dueligste af Lavets to Bisiddere, og
endelig hedder det med Hensyn til Lavets Medlemmer, at
naar Borgemestere og Raad have taget Nogen til Borger,