![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0042.jpg)
Garveriforhold og nye Artikler.
31
Borgemestere og Raad. De havde i en »Garverhave« ladet
garve ved Folk, der ikke var i Garverlavet, de havde ind
byrdes tusket med Læder og endelig havde de baade hem
meligt og offentligt solgt Læder. O g denne Gang gik
Garverne ikke tomhændede hjem. Raadstuedommen af 20.
Marts 1651 gav Skomagerne Ret til ved deres Garvning at
bruge, hvem de vilde, men ved Siden heraf blev en Sko
mager, der overbevistes om at have afhændet en af ham
beredt Hud, domt. Garverne forfulgte den herved vundne
Dom til Herredagen, som i Maj s. A. stadfæstede den. O g
nu faldt Garverne atter og atter over enkelte Skomagere,
der efter gammel Skik optraadte som sælgende Garvere.
De kunde slet ikke forsone sig med den nye Ordning, og
i 1655 klagede Skomagerlavet i ganske voldsomme Udtryk
til Kongen over Garvernes Forfølgelse. De vilde ruinere
dem, de vilde hindre dem i at garve for dem selv, de stod
i Ledtog med Slagterne om at faa Hudernes Pris til at
stige, de fordrede altfor meget for deres Læder; de vilde
endda ikke altid sælge Skomagerne det Læder, de behø
vede, og hvad de solgte dem, var ofte vaadt Læder, der
hurtigt svandt i den Vægt, der var bleven saa dyrt betalt.
Skomagerne mente, at de bleve udbyttede, de bleve flitti
gere og fattigere, medens Garverne — der var sex eller
syv — »som vi have Exempel paa, kan efterlade deres A r
vinger 20 eller 30,000 Dalers Formue«. Trods de bevæ
gelige Udtryk blev der imidlertid ikke fra Kongens Side
gjort Noget i Sagen, Andragendet fik i Kancelliet følgende
Paaskrift: »Suplikanterne have Borgemestere og Raad i
Kjøbenhavn at søge, som saadan Anordning haver at gjore
herom, at baade Lædergarverne efter den afsagte Herre
dagsdom og Skomagerne kan blive ved Magt«.
Skjondt Garverne ganske sikkert overfor Skomagerne
have staaet som de kapitalstærke Industridrivende overfor
de uformuende Haandværkere, have Forholdene dog næppe