Garveriforhold og nye Artikler.
været saa trykkende, som de skildredes i Andragendet.
Skomagerne vedblev stedse at garve. Da otte Skomagere
— Hans Goyte Grove (eller Grave), O lu f Bentsen, Lorents
Suede, Simon Kongerbe, Mads Madsen, Soren Jensen, Jo-
kum Wieland og Peter Banniche — i 1650 paa Grund af
Fæstningsværkernes Udvidelse bleve berøvede deres Garver
plads, tilskjøder Frederik III dem strax en anden udenfor
Vesterport omtrent ved det nuværende Bagerstræde. O g
skjondt denne Plads efter 1660 blev lagt ind under Dron
ningens Enghave, høre vi dog til helt ind i det attende
Aarhundrede om at Skomagerne have en Gaverhave, som
Skomagerlavets Medlemmer maatte betale til.
O g Sko
magerne bleve ikke staaende ved kun almindelig Garvning.
Fire kjøbenhavnske Skomagere, Hans Goyte Grove, Jokum
Wieland, Ditmar Lorentzen og Michel Maes, fik ligeledes i
1650 Privilegium paa Oprettelsen af et Karduansberederi
med sexten Aars Eneret og med sex Aars toldfri Indførsel
af alle Slags Bukkehuder. Skomagerne have absolut ikke
været rent forarmede, saaledes som det let kan paavises.
T i selv om vi ville se bort fra Kristian IV ’s Skomager
Jokum Gardeling, der 1643 i Kraft af sin Særstilling som
Fremmed og som den, der ikke forstod Landets Love, blev
fritagen for alle borgerlige Bestillinger, saa var det dog
ikke af den Grund, at han kunde kjøbe Oxehuder af Hof-
marskalken og staa som Ejer af en Gaard paa Kjøbmager-
gade. Sligt kunde almindelige Skomagere ogsaa. Michel
Maes kjøbte i 1650 endog to Grunde til Bebyggelse; Jo
kum Wieland, der i 1658 var Skomagerlavets Oldermand,
ejer et Hus i Klosterstræde og faar i 1664 sammen med
en Kompagnon en ny Grund udvist til deres Garveri;
Skomager Claus Weboe, der 1659 vælges ind mellem K jø
benhavns første 32 Mænd, ejer ligesom sin Broder, der
ogsaa er Skomager, et Hus i Klosterstræde, og saaledes
kunde der blives ved. Skomagerne og Garverne stod ikke




