45 / 192
34
Garveriforhold og nye Artikler.
maa Lavet ikke vægres ham. Der maa ikke afkræves ham
noget Bevis for ægte Fødsel; han skal ikke aflægge
noget Mesterstykke, og han maa ikke besværes med nogen
Bekostning paa D rik, Gilde eller Gjæstebud.
Han skal
kun fremvise sit Lærebrev og saa betale i Dl. til Older
manden, Va Dl. til Skriveren og 8 Dl. til Lavet, halvt til
Lavshuset og halvt til Fattig-, Syge- og Begravelseshjælp.
Lavet skulde have saa liden Magt som muligt, bl. A. til at
holde Nogen ude.
O g saa bestemtes det yderligere, at
insen Mester maatte have mere end fire Svende, en saadan
O
’
absolut Grænse havde ikke været fas-tsat for, men det
gamle ugentlige Tilsyn med det Arbejde, der udførtes,
skulde vedblive, og paa det at Besigtigelsen bedre kunde
gjennemføres, maatte ethvert af Lavets Medlemmer frem
tidig kun have eet Udsalgssted, nemlig ved deres Bopæl.
Hvad en Enke angik, da maatte hun fortsætte sin Mands
V irksomhed, saa længe hun sad ugift og forholdt sig
ærlig, men hun maatte kun have een Svend og een Dreng.
Meget skulde saaledes være ganske anderledes regu
leret end hidtil, saaledes ogsaa Forholdet til Svende og
Drenge.
For de Sidstes Vedkommende fastsloges be
stemte Læreaar, tre Aar, hvis Drengenes Forældre eller
Værge kunde betale for dem, men ellers fem Aar, og Me
steren fik bestemte Pligter overfor Drengen.
Han maatte
ikke forsomme hans Undervisning, ikke bruge ham til
Andet, »end hvad Haandværket vedkommer til Drengens
Forbedring«, og efter endt Læretid meddele ham hans lov
lige Lærebrev.
Hvad Svendene angaar, da paalægges det
Lavets Oldermand og Bisiddere at beskikke de fremmede
Svende, som kom hertil, et vist Sted som Herberge, der
skulde gjores kjendeligt ved et udhængt Tegn eller Brædt,
saaledes at enhver Mester, der behøvede deres Tjeneste,
kunde vide at finde dem.
Saa bestemmes det videre, at
enhver Svend skulde betale Tidepenge, 2 Sk. fire Gange