53 / 192
42
Fra Enevældens første Tid.
for ringere end en Rigsdaler«, istedenfor at de tidligere
kun havde faaet halvsjette Mark. Kongen paalægger her
efter Magistraten at »tilholde« Skomagerne at levere
Skoene til den gamle Pris.
Saa var der fra gammel T id de Skomagere, som Kon
gerne personlig benyttede; som oftest var det indkaldte
Fremmede, der fik en særlig Stilling i Samfundet. Nu ud
videdes dette ogsaa til de Skomagere, som bleve brugte af
andre kongelige Personer. Det tangeres, naar Skomager
Simon Cronborg i 1653 faar et lidet Hus udenfor Øster
port ved Toldboden som Betaling for de 320 Rd., han har
leveret Skomagerarbejde for til den tidligere afdøde Prins
Kristian (V), og det kommer tydeligt frem overfor den
Skomager, som Dronning Charlotte Amalie benyttede,
Heinrick Meincke. Han blev i 1674 bl. A. fritagen for
alle borgerlige Hverv. Forholdet til disse Enkelte spillede
dog næppe nogen stor Rolle for Lavet. Men anderledes
var det, naar Kongen mere i Almindelighed gav derom
Ansøgende Tilladelse til at drive Skomageri uden at være
i Lavet eller endog befalede deres Optagelse i Lavet, uden
at Lavsartiklernes Betingelser herfor blev gjort Fyldest.
Det kunde gaa, at Kongen gav gamle Soldater, der havde
lært Professionen, Ret til at drive den med egne Hænder,
d. v. s. uden nogensomhelst Medhjælp, men det satte ondt
Blod, naar Lavet beordredes til at modtage snart En
og snart en Anden, uden at han skulde staa det sæd
vanlige Mestersvendsaar, uden at han skulde gjore noget
Mesterstykke, ja uden at han skulde udrede den mindste
Afgift til Lavet. O g af saadanne Befalinger foreligger der
i Tiden, vi her beskæftiger os med, ikke ganske faa. Der
kjendes fjorten fra Aarene mellem 1681 og 1728, og flere
af dem have sikkert vakt ikke ringe Uvilje. En tysk Fri-
Skomager Casper lant fra Colberg, der havde nedsat sig
her og var bleven jaget af Lavet som Fusker, opnaaede i