54 / 192
Fra Enevældens første Tid.
43
1703 et Kongebrev, hvorefter han skulde optages i Lavet
»uden nogen Omkostning eller noget efter Lavsartiklerne
at præstere«, og saa skulde endda det Værktoj, der ved
Jagningen var bleven konfiskeret, tilbagegives ham. Det
har sikkert været tungt at lystre, og det var det ogsaa, da
det i 1711 gjaldt en Skomagersvend Povl Marcus, der
synes at skulle indtages i Lavet særlig uden at have staaet
sit Mestersvendsaar, Hans Optagelse synes Lavet gjærne
at have villet afværge. Det indgav en »Suplik« herom,
men Kongen udtalte saa sit store Mishag med, at Older
manden Peder Carstensen Tønder i Forbindelse med Lavets
Kvartalsmestere kunde understaa sig til Sligt, og paalagde
Kjøbenhavns Magistrat at paase, at den ergangne Ordre
med Alvorlighed blev efterlevet.
Overfor den enevældige Konges Afgjorelser var der
ingen Appel, de maatte adlydes. O g saa viser en herhen-
hørende Sag dog, at man vidste at indrette sig, og at Alt
dog ikke gik saa strengt, som Paabudene lød. Det er en
Sag fra 1717, der angaar en gammel Soldat Rasmus Mad
sen, som faar Tilladelse til at indkomme i Lavet uden
Mestersvendsaar. Herved er der i og for sig intet Mærke
ligt, men der ydes ham ved Siden heraf et Par smaa Be-
Begunstigelser, der give et ganske interessant Indblik i Lavs
livet, saaledes som det havde formet sig indenfor Lavets
egne Vægge. Han
skulde
gjore Mesterstykke, og han
skulde
betale Igang til Lavet, men i begge Henseender fik han
en oplysende Lettelse. Hvad først Mesterstykket angaar,
da faar han Lov til at udføre det »ikke paa Kroen«, men
hos sig selv, uden Overværelse af Oldermand eller andre
Mestere; han skal beskyttes imod, at han »ej af de andre
Mestere med Visiter, Drikken og videre Udgifter« bliver
bebyrdet. O g medens han for sin Indtræden i Lavet skal
betale Alt, hvad Lavsartiklerne foreskrive, hedder det, at