56 / 192
Fra Enevældens første Tid.
45
alle Anstrengelser betalte Virksomheden sig ikke.
Den
kunde kun henvende sig til Lavets Medlemmer, og Lavet
synes ved den at have faaet en voxende Gjæld, der efter-
haanden blev saa trykkende, at Oldermanden Hans Franck
sammen med ti Mestere i 1723 rettede en Henvendelse om
den til Kongen, hvori dens Oprindelse forklares af, at
Lavets tidligere Oldermænd »saavel for Pestens T id som
derefter have optaget en Del Kapitaler til Lavets Nødven
digheder og Garveriets Fortsættelse«.
Lavet var kommet i en vanskelig Stilling, der fik dybt
virkende Følger, men inden der i næste Afsnit gives nær
mere Oplysninger derom, skal der her gjores opmærksom
paa, at det ikke alene var de ændrede Garveriforhold, men
ogsaa de nye Regler om, at der ikke maatte holdes Møder
uden forud indhentet Tilladelse, som faldt Skomagerne for
Brystet. Skomagerlavet, der har staaet trofast overfor alle
gamle Traditioner, synes at have afholdt Møder paa egen
Haand, og da dette saa en Gang i 1683 i Anledning af en
jaget og arresteret Bonhas blev konstateret, traadte Autori
teterne op; Lavets Mestere bleve idomte Bøder til et sam
let Beløb af endog noget over 820 Rd. Overfor en saa-
dan Kalamitet var der kun een Udvej. Lavets Oldermand
Hans Villemsen indgik med en Suplik til Kongen. Der
skulde tages en Beslutning om den ovennævnte Bonhas,
skriver h an ; han havde strax efter sin Arrestation indgivet
en Suplik til Præsidenten, der derefter ønskede en Udta
lelse af Oldermanden. Derfor lod »jeg«, hedder det saa i
Ansøgningen, »nogle af mine Lavsbrødre kalde tilsammen,
efterdi det gik det ganske Lavs an, og [vi] beraadslog om,
hvad der skulde svares, og besluttede at lade ham løs.
Samme T id beklagede nogle Mestere sig over deres Sven
des Uvillighed og den Fortred og Skade, vi samtlige maa
lide af dem, som de dog ingen Foje har til; en Del Me-