62 / 192
I stor Gjæld og stor Splid.
51
mænds Konsens vare indførte paa Lavets Regnskaber. Der
var blevet klaget herover til Magistraten, og Resultatet
heraf havde været dels en Proces, dels en Undersøgelse.
Hvad Processen angaar, da opkom den mellem de fire
Mestere, der forestod Garveriet, og den har muligvis ikke
været uden Forbindelse med, at den ene af dem, Kongens
Skomager Martin Ohm, ved et Kongebrev af 17. December
1723 havde vidst at sikre sig imod videre Deltagelse i
Gjælden, han skulde blot betale 30 Rd., »hvilket han for
mener, naar en Repartition og Ligning imellem alle Sko
magerne, som skal være 126 i Tallet, blev gjort, at skulle
bedrage sig meget mere, end ham kunde tilkomme til
samme Gjælds Afbetaling«. Han har aabenbart været en
snild Mand, der har forstaaet at dække sig. Samtidig fri
toges han ogsaa for »Byens og Lavets Jurisdiktion«; »efter
vores ham forhen meddelte Bestalling« skulde han høre
under Borgretten. Hvad Udfald den nævnte Proces har
faaet, vides ikke, men hvad Undersøgelsen angaar, kan det
oplyses, at Magistraten satte tre Raadmænd til at gjennem-
gaa Garveriets Regnskaber fra 1719, og at deres i Marts
1725 afgivne »Forretning« synes at have givet de Klagende
Medhold.
Det er i alt Fald Grundlaget for en hidsig
Klage, med hvilken otte Mestere i Maj 1726 henvende sig
til Kongen, og disse otte (Johan Peter, Peter Svensen Rol
ling, Christian Krebs, Carl Lyderman, Peter Borch, Morten
Berth, Niels Pedersen og Peder Pedersen) tale paa c. 80
Lavsmesteres Vegne, der aldrig ville have haft mindste
Nytte af Garveriet. De 30 å 40 Mestere, der ene havde haft
med det at gjore og derved havde bragt Ulykke over Lavet,
burde udelukkende selv bære Følgerne, ellers var det, som
om »vi fattige skulde betale Barkelon for det, som de
andre, der mestendels ere formuende Mænd, have garvet«.
De bede om, at Magistraten maatte faa Myndighed til at
træffe Afgjorelse i Sagen, eller om at de, hvis det ikke
4*