KjøbenhavnsSkomagerlav

dret Virkekraft med Hensyn til Gjældens Afbetaling; da

Christoph Horn i 1737 ophørte at være Oldermand,

var den nedbragt til 650 Rd. Den spillede altsaa ingen

Rolle længere, men derfor kom der ikke Ro i Lavet. Der

havde i den lange Strid dannet sig Partier, og der vedblev

at være Partier i Lavet endnu i en rum Tid, hvad der

navnlig viste sig, hver Gang en Oldermands Regnskaber

skulde revideres. Saa blæstes der til Kamp, saaledes som

da den ovennævnte Christoph Horn forelagde sit Regnskab.

Dette Regnskab haves. Fra 1734 foreligger der nem

lig en Amtsprotokol, der indeholder Lavets Regnskaber fra

1734 til 1821, og gjennemgaar man her Oldermand Horns

første Regnskab fra Januar 1734 til Marts 1736, kan det

forstaas, at det kunde sætte Lidenskaberne i Bevægelse.

Indtægtssiden oplyser bl. A. om Tilskud fra de ældre Me-

stere, om Komplettering af 20 Rd.’s Afgiften hos de yngre

Mestere ligesom 0111 indkasserede Stolepenge, og Udgifts

siden om en Række mod forskjellige Mestere rettede Gjælds-

kommissionssager, af hvilke nogle sluttede med Exekution

hos dem. Det var jo Alvor, at Lavets Gjæld nu skulde

betales.

Men derfor maatte Regnskabet ogsaa grundigt

revideres.

Det blev revideret endog to Gange og sidste

Gang af ikke mindre end elleve Mestere med Morten Berth

i Spidsen; han havde været Oldermand umiddelbart for

Horn.

Der blev gjort Udsættelse paa Udsættelse, og »Revi-

deurernes« Sindelag kan ses, naar Horn i et af sine T il

svar siger: »Jeg kan med Sandhed skrive, var det muligt,

at mere til min Fortred kunde opfindes, er jeg vis paa, at

det ej blev sparet.« Fejl var der imidlertid i hans Regn

skab, og Horn indrdmmer det, naar han videre beder

»Morten Berth og øvrige Revideurer« tilsidesætte alle Pas

sioner og betænke, at 0111 han havde begaaet en Fejl, var

det menneskeligt og »ej sket af Forsæt til Lavets Fornær

I stor Gjæld og stor

Splid.