KjøbenhavnsSkomagerlav

I stor Gjæld og stor Splid.

melse, ti mm Profession kan være nok til mit Forsvar, at

jeg baade er ukyndig i at føre Regnskab, som skulde være

uden alle Slags Indsigelser og Kritiker af dem, der tillige

med Professionen idetmindste pretendere at forstaa Regn-

skabsmaade, saa og at jeg er en T y sk og ikke det Danske

mægtig og derfor maa fidere mig paa min Koncipist eller

Skriver«. Krigen føres altsaa nærmest paa anden Haand,

ti ligesom den tyske Oldermand Horn, der altid skriver

sig »ältermann«, har en Koncipist, har Modpartiet det

ogsaa. Men derfor er den gjensidige Animositet dog ægte

nok; noget virkelig galt havde Horn selvfølgelig ikke be-

gaaet. Men Regnskabet maatte naturligvis til Magistratens

Decision, og denne, der afgaves den i. Avgust 1736,

gjör ham kun ansvarlig for et Par Smaaposter paa hen

holdsvis 3 Rd. 2 Mk. og 3 Mk. samt for et Beløb paa

60 Rd., der vedkom »Raadstuekassen«, og som fejlagtigt

var opført baade paa Indtægts- og Udgiftssiden. I det Hele

er det her af Interesse at se, hvor indgaaet Magistraten

efter det aflagte Regnskab er med Lavet, der baade faar

Penge fra og betaler Penge til en saa kaldet »Raadstue-

kasse«; om de 20 Rd., som enhver af de i Regnskabstiden

indkomne nye Mestere — i Alt sytten — havde givet til

Gjældens Afbetaling, hedder det saaledes, at de var »lagt

i Raadstuekassen«. Christoph Horn staar nærmest som en

af Magistraten betroet Mand, og han gjenvælges da ogsaa

trods Alt paany til Oldermand. Han afgaar først som saa-

dan i Oktober 1737.

Efter ham kom der andre Oldermænd, saaledes Chri

stian Krebs (1737-41), Andreas Nikolay (1741-43), Jo

han Christopher Winbach (1744-46) og Johan Woltyn

(1746-48), men derfor ophørte Revisionssporten ikke.

Man reviderede stadig skarpt og henstillede de mange Ud

sættelser til Magistratens höjgunstige Decision, uden at en

saadan dog synes at ville komme. Mester Woltyn blev