71 / 192
6o
I stor Gjæld og stor Splid.
aldeles Intet paa de forrige Oldermænd at sige«, undtagen
paa Johan Woltyn, overfor ham blev Lavets Ret for
beholdt.
Herefter faldt der Ro over Forholdene. Raadmand
Nissen ordnede det i 1756 saaledes, at der inden fire Uger
efter et Oldermandsskifte skulde tilkjendegives, om der var
nogen Mangel ved den foregaaende Oldermands Regnskab;
efter den T id skulde ingen Prætention kunne gjores. Men
dog blussede der nu og da nye Regnskabsstridigheder op.
Da Raadmand Pretzmann den 18. Juli 1764 var tilstede
ved et Lavsmøde og Udsættelserne paa den afgaaede O l
dermand Hans Brynildsen Schellers Regnskab lydeligt bleve
oplæste, ventede han at erholde et tydeligt Svar for hver
Post, men »det faldt ud til Strid og Paastand imod hver
andre«, og Resultatet blev, at Lavet skulde søge sin for
mentlige Ret ved Domstolene. Der blev da ogsaa lagt Sag
an imod Scheller, og den trak ud lige til 1770, da den
blev sluttet ved et Forlig, hvorefter han afgjorde sit Mel
lemværende med Lavet ved at udstede en Vexelobligation
til det paa 70 Rd. Men det var ogsaa det sidste Udbrud
af de stridbare Skomageres Revisionssyge. Nu kom der
paa dette Punkt en væsentlig idyllisk Tid, i hvilken Older-
mændene i god Forstaaelse med Lavet sad en Aarrække i
deres Funktion, Johan Peter Nickelmann var Oldermand i
fem Aar (1765-70), Albinus Lehmann i fem Aar (1770-75),
Mathias Andreas Boy endog i halvniende Aar (1777-85)
og Abraham Greiter i noget over syv Aar (1790-97).