66 / 192
I stor Gjæld og stor Splid.
55
Herved kom Lavet imidlertid ingen Vej, og i Marts
1734 udtalte Oldermand Christoph Horn i et Andragende
til Kongen sig temmelig trøstesløst over Tilstanden. Den
skete Ligning havde ikke frugtet stort. De fleste gamle
Mestere vare fattige og svage, det havde været umuligt at
faa det dem paalignede Beløb, fra 30 til 60 Rd., betalt,
Gjælden var kun bleven nedbragt til 2500 Rd., og de 5 å
6
Mestere, hvis Tilstand var lidt bedre, truedes stadigt med
Ruin af Lavets Kreditorer. Han foreslog derfor, at det
skulde paalægges alle Lavets Medlemmer at betale een Skil
ling ugentlig pr. Svend, og da Magistraten tiltraadte For
slaget, dog saaledes at Beløbet for de gamle Mestere skulde
være to Skilling, slog et kongeligt Reskript i Maj 1734
dette fast. Men over den ene Skilling pr. Svend, der her
efter ugentlig skulde afkræves de unge Mestere, hævede
der sig et Ramaskrig; de vilde ikke betale den. Saa bleve
de udpantede, og saa indgav de i December 1734 en vold
som Klage til Kongen. Den allerede tidligere nævnte
Mester Joh. Vilh. Noach var deres Fører. Da Politiet efter
Oldermand Horns Ordre kom for at pante ham, teede han
sig »sær opsætsig«, han vilde for lade sit Hoved hugge af
paa Kongens Nytorv, for han vilde lade sig pante, og han
erklærede lydeligt, at Oldermanden bedrog Lavet.
De unge Mesteres Talsmænd indgav herefter endog to
Andragender til Kongen, det første i December 1734, det
andet i Januar 1735, hvori de hævdede, at det var »ved en
lognagtig og usand Memorial«, at Oldermanden havde ud
virket den kongelige Befaling af Maj 1734, og Magistraten var
ikke bedre end Oldermanden. Hvor var Lotteriets Overskud?
»Hvorledes dermed er tilgaaen og hvortil Profiten blev em-
ployeret, er os ubekjendt«. De gamle Mestere burde være
ene om at klare Situationen, men »formedelst de har Ma
gistraten paa deres Side, mene de at forblinde vores Ojne«.
O g saa bad de unge Mestere »paa egne og samtlige Interes