65 / 192
54
I stor Gjæld og stor Splid.
Kreditorerne trængte haardt paa, beretter han, og Gjælden
var endnu c. 5000 Rd. Han ønskede, at Magistraten skulde
søge at bevæge Kreditorerne til kristelig Eftergivenhed og
derpaa sammen med Lavet foretage en Ligning af Gjælden
paa alle dets Medlemmer med Ret til uden Rettergang at
foretage Udpantning for de paalignede Beløb. For anden
Gang blev en saadan Myndighed overdragen Magistraten,
der nu synes at have gjort Skridt til for Alvor at faa
Gjældssporgsmaalet ud af Verden, men herved kaldtes La
vets »unge« Mestere frem, nemlig de Mestere, der vare
bievne Lavsmedlemmer, efter at det i 1727 var blevet fast-
slaaet, at ethvert nyt Medlem ved sin Indtrædelse skulde
erlægge fra 10 til 20 Rd. til Gjældens Afbetaling. Med
Mesterne Johan David Seidentop og Joh. Vilh. Noach i
Spidsen henvende de sig til Magistraten med en Protest
imod at kunne sættes i Ligning; de gjore gjældende, at
med det Bidrag, de have erlagt ved deres Indtrædelse i
Lavet, er deres Forhold til Gjælden afgjort, og da der
ingen Erklæring kommer herpaa fra Magistraten, gaa de i
Avgust 1733 til Kongen. De havde aldrig haft for en
Skilling Nytte af Garveriet, og havde de vidst, at de gamle
Mesteres Kreditorer skulde kunne tage deres »Fattigdom«
fra dem, skjondt de havde kjøbt sig fri for Gjælden ved
det Bidrag, de havde erlagt til dens Afbetaling, da de bleve
Mestere, vilde de aldrig være indtraadt i Lavet, og saa
klage de yderligere over, at de ikke holdtes for »værdige
til at indkigge i nogen Oldermands Regnskab«, hvorfor de
ikke vidste, hvorledes de indkomne Penge vare anvendte.
Efterat Magistraten var hørt over dette Andragende, faldt
der i Overensstemmelse med dennes Erklæring i Januar
1734 en kongelig Resolution, hvorefter de unge Mestere,
der ved deres Indtrædelse i Lavet ikke havde erlagt fulde
20 Rd. til Gjældens Afbetaling, nu skulde betale det Re
sterende.