60 / 192
I stor Gjæld og stor Splid.
O om tidligere nævnt blev Skomagerlavet haardt ramt,
da Pesten 1 7 1 1 rasede i Kjøbenhavn. Antallet af dets Med
lemmer gik ned fra 160 i 1710 til 47 i 1712, og Sygdom
men og dens Virkninger fik en skjæbnesvanger Indflydelse
særlig paa den af Skomagerne drevne Garverivirksomhed.
For at raade Bod herpaa greb Lavet til den Ordning, at
enhver nyindtrædende Mester skulde støtte den ved et T il
skud og ved Siden deraf tillige yde et Bidrag til Forrent
ningen af dens voxende Gjæld. Der synes imidlertid ikke
at være naaet stort ad denne Vej. Situationen blev mere
og mere trykkende, og i September 1723 rettes der da
en indtrængende Henvendelse til Kongen. Den var under
skreven af Oldermanden Hans Albrechtsen Franck og elleve
Lavsmedlemmer, Mesterne Hans Geverts, Thomas Krone,
Tobias Haase, Johan Frobrig, Lars Varberg, Peter Nikolay,
Peter Borch, O le Mortensen, Claus Voigt, Johan Schultz
og Niels Andersen Stromvold. Gjælden udgjorde c. 8000
Rd., to af Kreditorerne havde taget Dom og gjort Udlæg.
Oldermandens hele Bo var vurderet og skrevet, det kunde,
hvilken Dag det skulde være, blive taget fra ham og solgt
ved Avktion, og den samme Skjæbne truede de andre
Skomagere, der paa Lavets Vegne havde underskrevet de
udstedte Obligationer. De ansøgte derfor om, at de maatte
blive beskyttede ved et Moratorium paa ti Aar, og om at
det maatte blive paalagt Lavets samtlige Medlemmer at