KjøbenhavnsSkomagerlav

Fra Enevældens første Tid.

han »for de 2 Rd.’s Betaling til Skomagernes Rentepenge

og 4 Rd. til Garverhaven skal være befriet«.

Trods alle Bestemmelserne i Forordningen af 1681 og

i Artiklerne af 1682 havde Lavet altsaa dog vidst at faa

Forskjelligt ordnet ganske efter sit eget Hoved. For at

forebygge »megen Misbrug og unyttig Bekostning« skulde

Mesterstykket efter Forordningen aflægges under Magistra

tens Tilsyn, men nu høre vi, at det skete »paa Kroen«

under »Visiter, Drikken og videre Udgifter«; og uden at

blinke gaar Kongebrevet til Magistraten yderligere ud fra,

at Lavet ved et nyt Medlems Optagelse krævede Afgifter,

som laa udenfor de lovbestemte. Den seje, paa Fortidens

Traditioner hvilende Lavsfølelse havde afgjort hjemme i

Skomagerlavet, saaledes som det viste sig her, ligesom paa

andre Punkter og da ikke mindst i Forholdet til dets tid

ligere Garveret. Saa vidt muligt burde og skulde den op

retholdes, selv om Lavet saa maatte yde baade Rentepenge

og direkte Tilskud, ti hertil sigtede de nævnte Afgifter.

Skomagerne kunde umuligt glemme, at deres tidligere

frie Garveret var bleven dem betagen. I Fortsættelse af

deres tidligere Optræden herimod havde de derfor i 1665

andraget Kongen om at maatte faa deres gamle Ret tilbage,

saaledes at de til Enhver kunde sælge det Læder, de gar

vede. Tilladelse hertil fik de ikke, men da Statskollegiets

Betænkning i alt Væsentlig var dem gunstig, har dette

muligvis bidraget til, at de nye Lavsartikler af 1681 og

1682 gav dem nogen mere Ret end Herredagsdommen af

1651 havde gjort. Nu kunde de baade laane og sælge

hinanden Læder. Lavet kunde derfor drive en fælles Gar

verhave, om hvilken vi høre, at den laa i St. Anna Kvar

ter, først i det nuværende Lille Strandstræde og derefter i

den nuværende Adelgade. Med denne Garvervirksomhed

for O je blev der endda kjøbt en ny Ejendom, en Gaard

paa Kjøbmagergade, helt nede ved Kultorvet, men trods