61 / 192
50
I stor Gjæld og stor Splid.
tage Del i Gjældens Afbetaling.
Magistraten fraraadede
imidlertid bestemt Moratoriet, og saa fik den et Paalæg
om at gjore Anstalt til, at enhver Skomager i Lavet efter
Evne og Vilkaar skulde gjore »Indskud« i det nævnte
Ojemed.
Det gik imidlertid ikke let med disse »Indskud«. En
Del erlagde vel fra 5 til 30 Rd., og andre gik ind paa at
betale saa kaldte Stolepenge, 12 Sk. for hver Stol d. e. for
hver Svend, som de havde paa deres Værksted, men den
storste Del af Lavsmedlemmerne fandtes »væsentlig ufor
muende«, de bidrog Intet. Resultatet heraf blev ikke stort.
Det hjalp heller ikke, at Gaarden i Adelgade blev solgt i
November 1724 og Huset i Endeløsstræde i December s. A.,
den første for 1000 Rd., det sidste for 911 Rd. 2 Mk.,
og saa indgav i Februar 1725 Oldermand Severin Giøtting
og fire andre Mestere, Martin Ohm, Christian Mechelburg,
Frants Petersen og Thomas Krone, vistnok de fire, der
»forestod Garveriets Indtægter og Udgifter«, et Andragende
om at maatte indrette et Lotteri paa 12000 Lodder å 1 Rd.,
Gevinsternes Antal skulde være 3000 paa fra 2 Rd. til
400 Rd.; Lavet skulde herved tjene 1200 Rd. Tilladelsen
blev given, Lotteriet maatte oprettes under Magistratens
Tilsyn, og Lavet skulde, saa længe Forberedelsen af det
stod paa, »være fri for dets Kreditorers Anstrengelse«. Saa
blev der arbejdet stærkt for at faa de 12000 Lodder afsatte,
Lotteriet skulde nemlig være »komplet« d. v. s. helt udsolgt,
for det kunde trækkes. Men dermed syntes det at have
lange Udsigter, og nu blev det aabenbart, at der var stor
Splid i Lavet om Gjældssagen. Allerede i 1723 havde en
Del Mestere protesteret imod, at Gjælden kom Lavet som
saadant ved; 30 å 40 Mestere havde brugt Garveriet, og af
dem havde 12 å 16 optaget rede Penge til dets Brug paa
Obligationer, der »os andre uvidende« vare stilede paa
hele Lavet, og som efter Pesten med de daværende Older-