70 / 192
særlig haardt medtagen, men han indbød nu ogsaa dertil.
En af Raadmændene talte i 1746 ved en Votering i Magi
straten om hans Kaadmundethed. Han endte da ogsaa sit
Regnskab med, at han for sine store Fortjenester af Lavet
ventede en »ræsonabel recompense«, og han beholdt uden-
videre Regnskabets Overskud paa noget over 90 Rd. Re
visorerne gjorde imidlertid Udsættelser, der tilsammen androg
ikke mindre end 200 Rd. Han havde bl. A. brugt for
meget til Fortæring, lod de ham høre; og saa fik han des
uden at vide, at hans Tilbageholden af Overskudet var
ulovlig, og at hans Selvros ingen Steder havde hjemme.
Nok saa galt gik det dog Christian Krebs, da han i 1748
for anden Gang blev Oldermand.
Da han forelagde sit Regnskab for Aaret 1748-49,
paatalte Revisorerne i stærke Udtryk hans »skammelige Om
gang« med Lavets Midler og forundrede sig over hans
»Dumdristighed«. »Bliver han souteneret i sit Embede,
som vi dog ikke formode, vil hans Husholdning herefter
blive værre og Kassen inden et Aar komme i en bundløs
Gjæld«. Revisorerne bede Magistraten om, at Lavet maa
blive skilt ved ham som Oldermand. Der gaves herefter
baade Oplysninger og »Contra-Oplysninger«, men Chr.
Krebs sad dog endnu som Oldermand i Aaret 1749-50.
Efter ham kom Jacob Thorsen (1750-52), der ikke fik nogen
blidere Medfart, han betegnes som »altfor meget utidig ære-
og profitsyg«, medens de af Revisorerne gjorte Udsættelser
igjen fra modsat Side omtales som »af ingen Betydenhed,
hvorfor samme bortfalde og herved af Lavet aldeles morti
ficeres«.
Alt indstilles dog til Magistratens Afgjorelse.
Men Magistraten havde aabenbart ingen Hast. Først i La
vets Møde den 27. Avgust 1755 erklærer den tilstedeværende
Raadmand N. H. Nissen paa Magistratens Vegne alle de
hidtil uafgjorte Regnskaber fra 18. November 1737 til 7.
Avgust 1755 for »afgjorte og tilendebragte, saa Lavet havde
I stor Gjæld og stor Splid.
59