KjøbenhavnsSkomagerlav

Forskjellige Lavsforhold.

Fremgang, og selv om de Huse, de eje, gjennemgaaende

maa betegnes som smaa, er dog enkelte af dem nogenledes

store, saaledes de Huse, der ejedes henholdsvis af Kongens

Skomager Johan Hoysmand paa Kjøbmagergade, af Sko

mager Herman Louman i Vimmelskaftet og den engelske

Skomager Johan Reinholt ved Stranden. Ja der var Sko

magere, der ejede mere end eet Hus. Simon Cronborg,

der besad en ganske stor Ejendom paa Kongens Nytorv,

havde, som tidligere nævnt, i 1652 som Betaling for A r

bejde, han havde udført til en af Prinserne, faaet Skjøde

paa et Hus ved Toldboden, og efter hans Død gik hans

Ejendom paa Kongens Nytorv over til Skomager Jakob

Ridder, der tillige ejede et Hus i Badstuestræde.

Foruden Skomagerne var der forøvrigt ogsaa Skoflik-

kere, der vare Husejere, og deres Antal var ogsaa stigende.

I 1661 og 1668 nævnes kun 3, men i 1689 9. A f nok

saa stor Interesse er det imidlertid at lægge Mærke til, at

Skomagerne, der jo maa antages oprindeligt at • have haft

deres »rette« Skoboder dels paa Norregade, dels paa Hjor

net af Skovbogade og Skindergade, alt eftersom de vare

danske eller tyske, vedblivende holdt til i Gader, der laa

nær derved. A f de i 1661 husejende Skomagere havde 3

hjemme i Badstuestræde og 9 i Klosterstræde, Tal der i

1668 voksede til henholdsvis 5 og 10 og i 1689 til 7 og

11. Det lille Klosterstræde blev mere og mere Skomager

nes særlige Gade. A f dets 34 Huse ejedes ved Kjøben

havns Brand 1728 ikke mindre end 22 af Skomagere eller

Skomagerenker.

Den Opgang, der efter de her nævnte Tal synes at

have været mellem Kjøbenhavns Skomagere i Slutningen

af det syttende Aarhundrede, fik et stærkt Knæk ved Pesten

i 1711. Sygdommen ryddede i hoj Grad op imellem dem.

Lavet, der i 1710 talte 160 Medlemmer, kunde i 1712 kun

opvise 47, og mellem de af Pesten Bortkaldte var sikkert