29 / 192
Fra Lavets Opløsning i 1526 til dets
Opløsning i 1613.
b o ra ovenfor nævnt er Opløsningen i 1526 af Lan
dets samtlige Lav næppe for A lvor bleven gjennemført. De
bestod vedvarende. Fra Bagerlavet i Malmø høre vi, at
det i 1528 omgaas med Tanken om at bygge sig et nyt
Lavshus, og i 1532 beseglede to Raadmænd i Odense et T il
læg til det derværende Smedelavs Artikler, de gjore det
sammen med Lavets Medlemmer. Tiden var optagen af
ganske anderledes store Sporgsmaal, den stod for eller imod
den fordrevne Kristiern II, for eller imod den katolske Kirke
og Reformationen.
O g hertil kom, at Haandværkerne
indtog et kun lavt Standpunkt i Samfundet, deres Forhold
spillede ingen stor Rolle. I Frederik I’s Forordning om
Lavenes Ophævelse gjentager han, hvad der havde lydt
ofte for, at ingen Haandværker kunde være Borgemester
eller Raadmand i nogen Kjøbstad, saa længe han udøvede
sit Haandværk, Magistraten skulde beklædes af Kjøbmænd,
og i hans Ordinans af 1530, ved hvis Vedtagelse der var
Repræsentanter tilstede fra alle Landets Kjøbstæder, findes
kun en eneste Bestemmelse om Haandværkerne, nemlig
den, at en Haandværker udelukkende skal nære sig af sit
Haandværk og ikke maa bruge Handel eller Kjøbmand-
skab, udover hvad han behøver til sit eget og sit Hus’s
Ophold.